November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

62
men i mit indre havde jeg værdi og
styrke til at gøre det.
Jeg lærte, at når jeg efterlevede
evangeliet og omvendte mig, forsvandt
min frygt. Jeg blev fyldt med
en indre fred. Skyerne af sjælekval og
fortvivlelse var væk. På grund af forsoningen
blev mine svagheder og synder
tilgivet gennem Jesus Kristus og
hans kærlighed til mig.
Han har velsignet og styrket mig.
Han har åbnet veje for mig, vejledt
mig og holdt mig fra ulykker. Jeg har
opdaget, at når jeg overvandt hver
forhindring, begyndte min forretning
at vokse, hvilket gavnede min familie
og fik mig til at føle, at jeg havde
udrettet noget.
Biskop, du har givet mig forståelse
og støtte igennem disse to sidste år.
Jeg ville aldrig have nået så langt uden
din kærlighed og tålmodighed. Tak for
at være det, du er, som Herrens tjener,
for at hjælpe mig, hans vildfarne
barn.«
Biskopper, I står som vogtere på
tårnet for det ward, I præsiderer over.
Der er mange lærere i hvert ward.
Men I må være den største lærer
blandt dem. I må sørge for, at der ikke
sniger sig falsk lære ind blandt folket.
I må sørge for, at de udvikler sig i tro
og vidnesbyrd, i integritet, retfærdighed
og følelse af pligt til at tjene. I
må sørge for, at deres kærlighed til
Herren styrkes og udtrykker sig selv
ved større kærlighed til hinanden.
I må være den, de kan bekende sig
til, medvidende i deres dybeste hemmeligheder,
og anse det, de betror jer,
for fuldstændig ukrænkeligt. Jeres
samtale er fortrolig. Den må beskyttes
og respekteres over for alle ubudne
gæster. Der er måske fristelser til at
fortælle. I kan ikke give efter.
Medmindre der direkte er pligt til
det ifølge loven i tilfælde med misbrug,
så skal det, der fortælles til jer
i fortrolighed, ikke videre. Kirken har
en servicetelefon, som I kan ringe til
i sager om misbrug, som kan komme
til jer.
I præsiderer som enkeltpersoner
over Det Aronske Præstedømme i
wardet. I er deres leder, deres lærer,
deres eksempel, hvad enten I ønsker
det eller ej. I er den præsiderende
højpræst, wardsfamiliens far, som kan
tilkaldes som mægler ved uenigheder,
som den anklagedes forsvarer.
I præsiderer ved møder, hvor der
undervises i læren. I er ansvarlige for
disse møders åndelige natur og for
omdelingen af nadveren til medlemmerne,
for at alle kan blive mindet om
de hellige pagter og forpligtelser, som
påhviler dem, der har påtaget sig
Herrens navn.
I må stå som enkens og den faderløses
stærke ven, den svages og den
betrængtes, den angrebnes og den
hjælpeløses.
Jeres trompets klang skal være
bestemt og utvetydig. I jeres ward står
I som leder af Herrens hær og fører
dem frem til sejr i kampen mod synd,
ligegyldighed og frafald.
Jeg ved, at arbejdet til tider er
hårdt. Der er aldrig timer nok til at
færdiggøre det. Opfordringerne er for
mange og for hyppige. I har andre
ting at gøre. Det er sandt. I må ikke
bedrage jeres arbejdsgiver for tid og
energi, der retmæssigt er hans. I må
ikke bedrage jeres familie for tid, som
tilhører dem. Men som de fleste
finder ud af, når I søger om guddommelig
vejledning, velsignes I med
visdom ud over jeres egen og med
styrke og evner, som I ikke vidste, at
I havde. Det er muligt at planlægge
jeres tid, så at I hverken forsømmer
jeres arbejdsgiver, jeres familie eller
jeres flok.
Må Gud velsigne de gode biskopper
i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige. Lejlighedsvis har I måske en
tendens til at beklage jer over jeres
embedes byrder. Men I kender også
glæderne ved jeres tjenestegerning.
Byrden kan være tung, men I ved, at
dette er det dejligste, det mest belønnende
og det vigtigste, I nogensinde
har gjort uden for jeres eget hjems
fire vægge.
Jeg takker Herren for jer. Jeg takker
Herren for gode biskopper i
denne kirke over hele verden. Jeg
beder for jer, alle 18.000. Jeg bønfalder
jer om at være stærke. Jeg bønfalder
jer om at være tro. Jeg bønfalder
jer om at være kompromisløse i jeres
eget liv og i de mål, I fastsætter for
andre. Selv om jeres dage kan være
lange og trættende, må jeres hvile
være sød, og må I i jeres hjerte kende
den fred, som alene kommer fra Gud
til dem, som tjener ham.
Jeg bærer vidnesbyrd om styrken
og godheden hos denne kirkes biskopper.
Jeg priser rådgivere, som
hjælper dem, og alle, som tjener
under deres ledelse i kraft af de kaldelser,
de fremkommer med.
Vi forventer ikke det umulige af jer.
Vi beder om, at I gør jeres allerbedste.
Uddelegér til andre alle sider af værket,
som I med rette kan. Og overlad
derpå sagen i Herrens hænder.
En dag vil I blive afløst. Det vil være
en trist tid for jer. Men der vil være
trøst, når jeres medlemmer takker jer.
De vil heller ikke glemme jer. De vil
huske jer og tale med påskønnelse
om jer i mange år, for blandt alle
Kirkens ledere er I dem, der er nærmest.
I er blevet kaldet, ordineret og
indsat som hyrder for flokken. I er
blevet begavet med skarpsindighed,
dømmekraft og kærlighed til at velsigne
dem. I løbet af processen vil I
velsigne jer selv.
Jeg bærer vidnesbyrd om den guddommelige
natur af jeres kaldelse og
om den storslåede måde, hvorpå I
udfylder den. Må I, jeres rådgivere,
jeres hustruer, jeres børn blive velsignet,
mens I betjener Herrens børn.
Det beder jeg ydmygt om i Jesu Kristi
navn. Amen. ■