November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

2. Vi skal have kvalitetstid sammen
med vores børn, så vi altid er den primære
påvirkning i deres liv, og ikke
medierne eller gruppepres.
3. Vi skal selv træffe gode valg
angående medier og sætte gode
eksempler for vores børn.
4. Vi skal begrænse den tid, som
vores børn hver dag bruger på at se
TV eller spille videospil eller benytte
internettet. En menneskeskabt virkelighed
må ikke blive deres virkelighed.
5. Vi skal bruge internet-filtre og
undgå skadelige TV-programmer for
at forhindre vores børn i at »falde
over« ting, som de ikke bør se.
6. Vi skal have fjernsynet og computeren
i de rum i huset, der er mest
anvendt, ikke i soveværelser eller på
private steder.
7. Vi skal tage os tid til at se passende
medier sammen med vores
børn og diskutere med dem, hvordan
man kan træffe valg, der vil opbygge
og styrke, i stedet for at nedbryde og
ødelægge.
Må Gud velsigne os med mod og
visdom til at gøre, hvad hver enkelt
af os kan, for at vende udviklingen i
medierne væk fra mørket og hen mod
lys og sandhed. Min bøn er, at vores
familier må være stærke og sande
mod evangeliets principper. I Jesu
Kristi navn. Amen. ■
NOTER
1. »Familien: En proklamation til verden«,
Stjernen, okt. 1998, s. 24.
2. Se Dale Kunkel og andre, Sex on TV 2003:
A Biennial Report to the Kaiser Family
Foundation, 2003, s. 40.
3. Zbigniew Brzezinski, »Weak Ramparts of
the Permissive West«, i Nathan P. Gardels,
red., At Century’s End: Great Minds Reflect
on Our Times, 1995, s. 53.
4. Se National Institute on Media and the
Family, »Fact Sheet,« Internet,
http://www.mediafamily.org/facts/
facts_mtv.shtml.
5. Se Barry L. Sherman og Joseph R.
Dominick, »Violence and Sex in Music and
Videos: TV and Rock ‘n’ Roll«, Journal of
Communication, vinteren 1986, s. 79-93.
6. Tilskrevet John Bartlett, saml., Familiar
Quotations, 15. udg., 1980, ix.
7. Til styrke for de unge, 2001, s. 17, 19.
Jeg tror, hjælp
min vantro
PRÆSIDENT JAMES E. FAUST
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
En tro, der holder os oppe, kan være den største trøst i livet.
Vi må alle finde vores eget vidnesbyrd.
Jeg ønsker denne formiddag
ydmygt at bære vidnesbyrd til
dem, der har personlige problemer
og tvivl om Jesu Kristi Kirke af
Sidste Dages Helliges guddommelige
mission. Mange af os er fra tid til
anden som den far, der bad Frelseren
om at helbrede sit barn, der var besat
af den stumme og døve ånd. Barnets
far råbte: »Jeg tror, hjælp min vantro!« 1
Til alle med ubesvaret tvivl og spørgsmål
– der er måder at hjælpe jeres
vantro på. I processen med at acceptere
og afvise oplysninger i søgen
efter lys, sandhed og kundskab har
næsten alle – på et eller andet tidspunkt
– nogle personlige spørgsmål.
Det er en del af læreprocessen.
En tro, der holder os oppe, kan
være den største trøst i livet. Vi må
alle finde vores eget vidnesbyrd.
Et vidnesbyrd begynder med ved
tro at acceptere denne kirkes overhoved,
Jesu Kristi guddommelige mission,
og genoprettelsens profet
Joseph Smith. Evangeliet, som gengivet
af Joseph Smith, er enten sandt
eller falsk. For at modtage alle de
lovede velsignelser må vi acceptere
evangeliet i tro og fuldstændigt. Men
denne sikre tro kommer normalt ikke
lige på en gang. Vi lærer åndeligt linie
på linie og bud på bud.
Joseph Hamstead, der er lektor
ved London University, havde talt om
Kirken og dets programmer for unge
og familien med kolleger på dette
store universitet. En af dem sagde:
»Jeg kan lide det hele, det der gøres
for familien osv. Hvis man blot kunne
fjerne den detalje om en engel, der
viser sig for Joseph Smith, kunne jeg
tilhøre din kirke.« Bror Hamstead svarede:
»Ja, men hvis man fjerner englen,
der viser sig for profeten Joseph,
så kunne jeg ikke tilhøre Kirken, for
det er dens grundvold.« 2
Ligesom professoren på London
University ser mange det storslåede
ved Kirken og er overbevist om, at der
er meget godt og sundt ved Kirken.
De påskønner det, som Kirken kan
LIAHONA NOVEMBER 2003 19