November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

38
Johannes Døber prædikede
omvendelse. Hans tilhørere kom
fra forskellige grupper, og han forkyndte
de ændringer, som hver især
må foretage for at bære »de frugter,
som omvendelsen kræver« (Luk 3:8).
Toldere, soldater og almindelige
mennesker – alle havde traditioner,
som måtte vige for omvendelsesprocessen.
Jesu lærdomme udfordrede også
andre gruppers traditioner. Da de
skriftkloge og farisæerne beklagede
sig over, at hans disciple overtrådte
»de gamles overlevering« ved at undlade
den rituelle vask af hænder,
svarede Jesus, at de skriftkloge og farisæerne
selv overtrådte »Guds bud for
jeres overleverings skyld« (Matt 15:2-
3). Han beskrev, hvordan de havde
»sat Guds ord ud af kraft af hensyn til
[d]eres overlevering« (v. 6). »Hyklere«
er det, han kaldte dem, hvis efterlevelse
af deres traditioner afholdt dem
fra at holde Guds bud (v. 7).
Atter erklærer Herren i nutidig
åbenbaring, at »den onde« fører Guds
uskyldige børn bort fra lys og sandhed
»på grund af ulydighed og fædrenes
traditioner« (L&P 93:39).
Et folks tradition eller kultur eller
levemåde omfatter uvægerligt nogle
skikke, der må forlades af dem, som
ønsker at modtage Guds største velsignelser.
Kyskhed er et eksempel. »Du må
ikke bryde et ægteskab,« befalede
Herren fra Sinaj (2 Mos 20:14) og gentog
det i nutidig åbenbaring (L&P
42:24; se også L&P 59:6). »Hold jer fra
utugt« befaler Det Nye Testamente
(1 Kor 6:18; se også Gal 5:19; 1 Thess
4:3). Guds profeter har altid fordømt
hor. Alligevel er disse evige befalinger
ofte blevet ignoreret, modarbejdet
eller hånet af stærke traditioner i
mange lande. Det er især åbenlyst i
dag, hvor film, blade og internetsider
fra en nation øjeblikkeligt kan modtages
af mange andre. Seksuelle forhold
uden for ægteskabet tolereres eller
forfægtes af mange. Ligeledes den
hastigt ekspanderende brug af pornografi.
Alle, som har tilhørt disse kulturer
af synd, må omvende sig og
forandre sig, hvis de skal blive Guds
folk, for han har advaret om, at »intet
urent kan indkomme i hans rige«
(3 Nephi 27:19).
Ugentlig kirkegang er et andet
eksempel på en befaling, der strider
med populære traditioner. Herren har
befalet os at komme i kirke og »ofre
[vore] sakramenter« på hans sabbatsdag
(se L&P 59:9). Det kræver mere
end blot passiv tilstedeværelse. Vi er
befalet at deltage i tilbedelsen og til at
tjene, og det kræver en pinefuld forandring
for mange ikke-kristne og tilmed
for de kristne, hvis kirkegang blot har
været som uregelmæssige tilskuere.
Herrens befaling om, at vi afholder
os fra alkohol, tobak, te og kaffe (se
L&P 89) strider også direkte med
manges traditioner. Langvarig afhængighed
eller vaner brydes ikke let, men
Guds befaling er klar, og de lovede
velsignelser kompenserer rigeligt for
udfordringerne ved at forandre sig.
Et andet eksempel er ærlighed.
Nogle kulturer tillader løgn, tyveri og
andre uærlige skikke. Men uærlighed
i enhver form – uanset om det er for
at tilfredsstille andre, redde ansigt
eller opnå vinding – er i direkte konflikt
med evangeliets befalinger og
kultur. Gud er en sandfærdig Gud, og
Gud forandrer sig ikke. Det er os, der
skal forandre os. Og det vil være en
stor forandring for alle, hvis traditioner
gør dem vant til at tro, at de kan
lyve lidt, snyde lidt eller bedrage, hvis
man kan opnå en personlig fordel og
det sandsynligvis ikke bliver opdaget.
En mindre alvorlig verdslig tradition,
der strider med evangeliets kultur,
er forestillingen om frem- og
tilbagegang i forbindelse med stillinger.
I verden taler vi om op- og
nedgang i forbindelse med forfremmelser
og nedskæringer. Men der er
ingen op- eller nedgang ved kirkekaldelser.
Vi bevæger os blot omkring.
En biskop, der er afløst af den rette
myndighed og kaldes til at undervise
i Primary, går ikke nedad. Han går
fremad, når han accepterer sin afløsning
med taknemmelighed og passer
pligterne i den nye kaldelse – selv om
den er langt mindre synlig.
Jeg så et prisværdigt eksempel på
dette for nogle måneder siden i
Filippinerne. Jeg besøgte et ward i
Pasig Stav i nærheden af Manila. Der
mødte jeg Augusto Lim, som jeg tidligere
havde kendt som stavspræsident,