29.07.2013 Views

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

En bærer <strong>af</strong> Det Melkisedekske<br />

Præstedømme kan overdrage<br />

Helligånden. Ved overdragelsen <strong>af</strong><br />

Helligånden bliver medlemmer renset<br />

med ild, ledt til sandheden, trøstet,<br />

helliget og velsignet på mange<br />

måder, når de får del i forsoningens<br />

velsignelser. Beseglingsmagten kan<br />

binde en mand, en kvinde og deres<br />

børn sammen for evigt og gør ophøjelse<br />

mulig i den næste verden – igen<br />

en velsignelse fra Frelseren.<br />

Det forventes, at værdige bærere <strong>af</strong><br />

det Melkisedekske Præstedømme vil<br />

bruge den magt, der er overdraget<br />

dem, til at velsigne andre begyndende<br />

med deres egen familie. En <strong>af</strong> de store<br />

følger <strong>af</strong> genoprettelsen er, at en far,<br />

der er ordineret til Det Melkisedekske<br />

Præstedømme, har retten til at velsigne<br />

sin hustru og børn, når han bliver<br />

tilskyndet til det, og når de ønsker<br />

en velsignelse.<br />

For mange år siden havde vores<br />

familie en oplevelse, der gjorde et<br />

uudsletteligt indtryk angående vigtigheden<br />

og værdien og styrken i en fars<br />

velsignelse. Det, vi lærte, kan være <strong>af</strong><br />

interesse for jer.<br />

Da vore ældste børn var parate til<br />

at begynde i skole, besluttede søster<br />

Bateman og jeg, at hvert barn i begyndelsen<br />

<strong>af</strong> skoleåret skulle have en fars<br />

velsignelse. Lejligheden til det var<br />

familie<strong>af</strong>tenen lige før skolestarten.<br />

Det år, vores ældste søn Michael<br />

begyndte i tredje klasse, indeholder<br />

særlige minder for os. I løbet <strong>af</strong> den<br />

foregående sommer havde han deltaget<br />

i lilleput-baseball. Han elskede<br />

sporten. Da vi samledes til familie<strong>af</strong>ten,<br />

lige inden skolen skulle begynde,<br />

sagde Michael, at han ikke behøvede<br />

en velsignelse. Han havde færdiggjort<br />

første sæson på lilleputholdet, og velsignelser<br />

var for yngre børn.<br />

Søster Bateman og jeg var forbløffede.<br />

Vi opmuntrede ham ved at<br />

foreslå, at en velsignelse kunne<br />

hjælpe ham med lektierne. Det ville<br />

være en beskyttelse for ham. Det<br />

ville hjælpe ham i forbindelse med<br />

hans brødre, søstre og venner. Vores<br />

opmuntring sammen med lidt lokken<br />

slog fejl. Han var for gammel. Da<br />

vi tror på princippet om handlefrihed,<br />

ville vi ikke tvinge en otteårig til<br />

at få en velsignelse. Alle børnene<br />

undtagen Michael fik en velsignelse<br />

det år.<br />

Skoleåret forløb normalt. Det gik<br />

godt for Michael og de andre børn i<br />

skolen, og familien nød samværet<br />

med hinanden. Så kom den følgende<br />

maj, og det var tid til, at lilleput baseball<br />

skulle begynde. Efter den sidste<br />

dag i skolen sammenkaldte Michaels<br />

træner til holdtræning. Michaels forventning<br />

kunne ikke have været<br />

større. Hans drøm var ved at blive<br />

opfyldt. Han skulle være griber.<br />

Baseballbanen var kun nogle få<br />

blokke fra vores hus. Når drengene<br />

og træneren gik hen til baseballbanen,<br />

krydsede de en travl landevej. Efter<br />

træningen begyndte drengene og træneren<br />

at gå hjemad. Michael og en<br />

ven løb foran træneren og de andre<br />

drenge. Da de to drenge kom hen til<br />

den travle landevej, undlod Michael<br />

at se sig for og for ud foran en bil, der<br />

blev kørt <strong>af</strong> en 16-årig ung mand, der<br />

var ude at køre for første gang. Kan<br />

I forestille jeg den skræk, som den<br />

unge mand må have følt. Han trådte<br />

hårdt på bremsen og drejede i et forsøg<br />

på at undgå at ramme drengen.<br />

Uheldigvis ramte den forreste skærm<br />

og kofangeren Michael og kastede<br />

ham ned på landevejen.<br />

Kort tid efter modtog søster<br />

Bateman og jeg en telefonopringning<br />

fra politiet. Michael, der var kommet<br />

alvorligt til skade, var i ambulance på<br />

vej til hospitalet. Det var vigtigt, at vi<br />

skyndte os. Før vi tog <strong>af</strong> sted, ringede<br />

jeg til en ven og bad ham møde os på<br />

hospitalet og være med til at give en<br />

velsignelse. Den 20 minutter lange tur<br />

til hospitalet var den længste i hele<br />

vores liv. Vi bad inderligt for vores<br />

søns liv og for at kende Herrens vilje.<br />

Da vi parkerede vores bil ved indgangen<br />

til skadestuen, så vi en politimand<br />

på vej ud med en ung mand,<br />

der græd. Politimanden genkendte os<br />

og præsenterede den unge mand som<br />

føreren <strong>af</strong> bilen. Vi kendte nok til historien<br />

til at lægge vore arme rundt<br />

om ham og fortælle ham, at vi vidste,<br />

LIAHONA NOVEMBER <strong>2003</strong> 51

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!