29.07.2013 Views

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Ydmyghedens<br />

kr<strong>af</strong>t<br />

BISKOP RICHARD C. EDGLEY<br />

Førsterådgiver i Det Præsiderende Biskopråd<br />

<strong>Kirke</strong>ns styrke ligger i de millioner <strong>af</strong> ydmyge medlemmer,<br />

som hver dag bestræber sig på at gøre Frelserens vilje.<br />

Under et møde i højpræsternes<br />

gruppe for nogen tid siden<br />

indledte læreren undervisningen<br />

ved at bede hver enkelt <strong>af</strong> os<br />

om at svare på, hvem der er vores helt<br />

og hvorfor. Hvert medlem svarede<br />

efter tur, og svarene var ret forudsigelige.<br />

Selvfølgelig ham, som vi kalder<br />

Frelseren, verdens Forløser. En anden<br />

nævnte Abraham Lincoln, som befriede<br />

slaverne, førte USA gennem en<br />

borgerkrig og til sidst samlede landet.<br />

Andre valgte profeten Joseph Smith<br />

og vores kære profet Gordon B.<br />

Hinckley. Mens hver enkelt højpræst<br />

nævnte deres helt, samtykkede jeg<br />

stille og erkendte, at de alle var værd<br />

at betragte som forbilleder, og at jeg<br />

ville være et bedre menneske, hvis jeg<br />

besad nogle <strong>af</strong> de egenskaber, som<br />

gjorde disse mænd til noget særligt.<br />

Da det blev min tur til at svare,<br />

vendte jeg mig mod en bror, som sad<br />

til højre for mig, et par stole længere<br />

henne i rækken, og sagde: »Mine helte<br />

er Ken Sweatfield og hans hustru Jo<br />

Ann.« I 20 år havde jeg set, hvordan<br />

Ken og Jo Ann med al den kærlighed<br />

og tålmodighed, en far og mor overhovedet<br />

kunne udvise, havde plejet deres<br />

søn, som var i koma. Jeg havde ofte<br />

tænkt på de bristede håb og uopfyldte<br />

drømme, som de uden tvivl må have<br />

næret for Shane, før han kom til skade<br />

ved en forfærdelig tr<strong>af</strong>ikulykke blot to<br />

uger før, han skulle påbegynde sin mission<br />

i Leeds i England. Jeg har set,<br />

hvordan Ken og Jo Ann kører Shane<br />

ud i solskinnet eller kører ham en tur<br />

rundt i nabolaget, mens de forklarer,<br />

hvad de ser, i håb om at han måske<br />

kan høre og fornemme, og i håb om at<br />

den friske luft og solen måske kan<br />

opmuntre en meget stille sjæl. I 20 år<br />

har de ikke kunnet holde ferie og har<br />

kun få gange kunnet gå ud en <strong>af</strong>ten,<br />

men de har altid udvist tro, optimisme<br />

og taknemlighed – aldrig givet udtryk<br />

for vrede, fortvivlelse eller sat spørgsmålstegn<br />

ved Guds hensigter.<br />

Derpå vendte jeg mig mod en<br />

broder til venstre for mig og sagde:<br />

»Mine er Jim Newton og hans hustru<br />

Helen.« Kort efter at Jim og Helens<br />

søn Zach var blevet kaldet til at tage<br />

på mission i Peru, kom han ud for en<br />

tr<strong>af</strong>ikulykke. Da jeg hørte om ulykken,<br />

skyndte jeg mig at køre til sygehuset,<br />

idet jeg håbede at få at vide, at<br />

Zach var i live og ville komme til hægterne.<br />

På en meget værdig og fredfyldt<br />

måde forklarede forældrene, at<br />

Zach nu kom til at udføre sin mission<br />

på den anden side <strong>af</strong> sløret. Da jeg så,<br />

hvor rolige og fattede disse to stærke<br />

forældre var, forstod jeg, at der bag<br />

smerten og sorgen fandtes en fred,<br />

som man kun kunne opleve ved en<br />

dyb og vedholdende tro på en kærlig<br />

Fader og en forsonende Frelser. Min<br />

tro blev styrket, og ved deres inspiration<br />

blev min beslutning om at følge<br />

deres eksempel, skulle jeg komme ud<br />

for lignende prøvelser og tragedier,<br />

fornyet.<br />

Jeg kunne også have svaret, at mine<br />

helte er Tom Abbott og hans søn John,<br />

mine trofaste hjemmelærere, som<br />

aldrig har sprunget et hjemmelærerbesøg<br />

over, skønt vi er en familie, som<br />

er svær at træffe hjemme. Jeg kunne<br />

nævne mange andre, som jeg beundrer<br />

og kunne kalde mine helte.<br />

Mange har ikke såkaldte høje eller<br />

fremtrædende stillinger i <strong>Kirke</strong>n,<br />

men de ville alle være værdige til at<br />

besidde en hvilken som helst stilling.<br />

<strong>Kirke</strong>ns medlemmer i almindelighed<br />

kender dem ikke, men jeg er sikker<br />

på, at vor Himmelske Fader kender<br />

dem alle ved navn.<br />

De gange jeg har h<strong>af</strong>t lejlighed til<br />

at komme til nadvermøde i mit eget<br />

ward, kan jeg ikke undlade at lade<br />

tankerne vandre, når jeg ser ud over<br />

forsamlingen og ser de samme ansigter<br />

søndag efter søndag. Nogle <strong>af</strong> dem<br />

har jeg set komme regelmæssigt til<br />

nadvermøde i over 20 år. De fleste<br />

befinder sig ikke i <strong>Kirke</strong>ns rampelys,<br />

LIAHONA NOVEMBER <strong>2003</strong> 97

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!