November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

108
I pagt med ham
KATHLEEN H. HUGHES
Førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab
Vores søsterfællesskab omfatter alle aldre og baggrunde,
vi er forbundne af de pagter, vi har indgået.
Mine kære søstre. Dette år er
gået hurtigt, og det er vidunderligt
atter at mødes som
søstre i Jesu Kristi Kirke af Sidste
Dages Helliges Hjælpeforening.
Uanset vores situation er vi velsignede
som kvinder. Vi har indgået
pagter med vor himmelske Fader om
at udføre hans værk – og vi udfører
dette værk! Vi har ligesom Maria og
Marta anbragt os for Mesterens fødder
og har valgt »den gode del« 1 .
Vi har valgt Kristus, og vi har valgt
Hjælpeforeningen.
Og dog undrer jeg mig over, om vi
kvinder har en fuldkommen vision af,
hvad Hjælpeforeningen er. Da Joseph
Smith læste de første vedtægter, forfattet
af Eliza R. Snow, sagde han, at
det var det bedste, han nogensinde
havde set, men at han forestillede sig
»noget bedre«. Han ville »organisere
kvinderne under præstedømmet efter
præstedømmets mønster.« 2 Da profeten
Joseph »overdrog nøglerne« 3
og stiftede »Nauvoos Kvindelige
Hjælpeforening«, sagde han, at selve
Kirken aldrig havde været fuldt organiseret
indtil det øjeblik. 4 Det er
vigtigt, at vi forstår den udtalelse.
Hjælpeforeningen blev stiftet af Gud
ved en profet med magt fra præstedømmets
myndighed, og dens eksistens
er en nødvendig del af Kirkens
organisation. Mænd og kvinder står
samlet i præstedømmet og
Hjælpeforeningen, mens vi stræber
efter at føre familier til Kristus. Som
kvinder bør vi aldrig tænke, at vores
rolle i Kirken er mindre end mændenes.
Ligesom vi som retfærdige
kvinder ærer præstedømmet, må vi
også ære vore kald som kvinder.
Da jeg studerede dette maleri af
Martha og Maria sammen med
Frelseren, kom jeg til at tænke på disse
kvinder som mine forgængere. Jeg har
tænkt på, om de også var kvinder
»fulde af gode gerninger og almisser«. 5
Det er rart at tænke på, at de og andre
trofaste kvinder, som var Kristi disciple,
måske har mødtes og lært om
deres rolle i opbyggelsen af riget. De
var kvinder i pagten som vi. De havde
besluttet at give Frelseren hele deres
hjerte. Da Hjælpeforeningen blev stiftet,
udsprang den af vores guddommelige
kaldelse og vores ønske om at
tjene, at elske og at tage vare på hinanden.
Akkurat som ordinancerne og
ledelse gennem præstedømmet er
nødvendige for Herrens arbejde, er
den tjeneste, vi udøver, det også.
For at udføre dette vigtige
arbejde, vælger vi at være kvinder i
pagten, kvinder som har givet hellige
løfter til Herren. De af os, som har
modtaget vore tempelvelsignelser,
har lovet at ville ofre vores tid og
talenter på at opbygge Herrens rige.
I den pagt kan vi tjene Kirken i
mange forskellige roller.
For tyve år siden blev jeg kaldet
som Unge Pigers præsidentinde i mit
ward. Mit hår var brunt og min krop
var ... ja, lad os bare sige lidt mere
smidig. Mange år senere blev jeg igen
kaldet til samme stilling, denne gang
i et nyt ward. Jeg blev genbrugt og
jeg syntes det var spændende. Det var
en chance for at forny min pagt med
Gud om, at jeg ville tjene i hvilken
som helst egenskab, han måtte have
brug for mig. Nu var mit hår dog helt
naturligt sølvfarvet (for det meste),
og at nå mine tæer var blevet virkelig
anstrengende. Men jeg følte mig ikke
for gammel til igen at blive velsignet
af bemærkelsesværdige, trofaste, intelligente
og sjove unge kvinders levevis.
Jeg ville gerne tro, at jeg på det tidspunkt
havde lidt mere visdom at give
dem og et stærkere vidnesbyrd om
evangeliet, men atter engang lærte jeg
ligeså meget af dem, som de gjorde af
mig. Vores søsterfællesskab omfatter
alle aldre og baggrunde, vi er forbundet
af de pagter, vi har indgået.
Og husk, vi vokser aldrig ud af de
pagter. Vi kan tjene hinanden i hver
eneste fase af vores liv. Jeg hørte for
nylig om en ung mor, hvis mand var
i biskoprådet og sad på forhøjningen,
mens hun kæmpede med sine urolige
børn. En langt ældre kvinde tog den
mindste på skødet og hjalp med at
berolige hende. Sådanne enkle handlinger
er en del af at bygge Guds