November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

44
PRÆSTEDØMMETS MØDE
4. oktober 2003
Personligt
præstedømmeansvar
ÆLDSTE RUSSELL M. NELSON
De Tolv Apostles Kvorum
Når I ordineres til et embede i præstedømmet, bliver
I overdraget myndighed. Men kraft kommer ved at
udøve denne myndighed i retfærdighed.
Mine kære brødre i præstedømmet,
selv om vi kommer
fra mange nationer, er vi, som
Paulus sagde, af »én Herre, én tro, én
dåb.« 1 Men troens styrke udvikles i os
individuelt og ikke som en gruppe.
Tænk fx på troen hos en dreng,
som er 8 år gammel, og som står over
for en hasteoperation for akut blindtarmsbetændelse.
Da han lå på operationsbordet,
så han på kirurgen og
sagde: »Doktor, vil du bede for mig,
før du begynder at operere?«
Lægen kiggede forbløffet på
drengen og sagde: »Hvorfor, jeg
kan ikke bede for dig.«
Så sagde den lille fyr: »Hvis du ikke
vil bede for mig, så vær venlig at
vente, mens jeg beder for mig selv.«
Og der på operationsbordet knælede
drengen så og foldede sine hænder
og begyndte at bede. Han sagde:
»Himmelske Fader, jeg er kun en forældreløs
dreng. Jeg er meget syg, og
disse læger skal nu til at operere mig.
Vil du ikke nok hjælpe dem, så de kan
gøre det rigtigt? Vor himmelske Fader,
hvis du gør mig rask, vil jeg være en
god dreng. Tak fordi du vil gøre mig
rask.« Så lagde han sig ned på ryggen
og kiggede op i lægernes og sygeplejerskernes
tårefyldte øjne og sagde:
»Nu er jeg klar.« 2
Hans fysiske heling var fuldstændig
og hans åndelige kraft var i fuld gang
med at udvikle sig. I brødre er ældre
og har fået præstedømmet overdraget.
Jeres præstedømmekvorummer
tilvejebringer muligheder for venskab,
tjeneste og indlæring. Men ansvaret
for at udvikle styrke i præstedømmet
er personligt. I kan kun individuelt
udvikle en fast tro på Gud og en lyst
til personlig bøn. I kan individuelt
holde Guds befalinger. I kan kun
omvende jer individuelt. I kan kun
individuelt kvalificere jer til frelsens
og ophøjelsens ordinancer. Og når
jeres hustru bliver beseglet til jer, vil
hendes kraft og potentiale, øge jeres.
I tilhører et vidunderligt præstedømmekvorum.
Vi nyder et dyrebart
broderskab sammen. Vi beder sammen,
og vi tjener sammen. Vi underviser,
elsker og opretholder hinanden.
De Tolv kommer fra forskellige baggrunde
– forretning, uddannelse, jura
og videnskab. Men der er ingen af
dem, som tjener på grund af denne
baggrund. I virkeligheden så kaldes
alle mænd til ansvarsstillinger i præstedømmet
på grund af, hvem de er,
og for hvad de kan blive. 3
I vil gennem livet få forskellige pligter
og ansvar. Mange af disse er midlertidige,
som I vil blive afløst fra. (I vil
nok ikke have noget imod at blive
afløst fra en kaldelse til at rydde ukrudt
væk på velfærdsfarmen). Men I vil
aldrig blive afløst fra de ansvar, som er
knyttet til jeres personlige udvikling
og til jeres families udvikling.
Når I ordineres til et embede i
præstedømmet, bliver I overdraget
myndighed. Men kraft kommer ved
at udøve denne myndighed i retfærdighed.
Ansvar over for Herren
Vi er fra Kirkens præsident og til
den nye diakon ansvarlig over for
Herren. Vi skal være sanddru og trofaste
og leve efter ethvert princip og
enhver lærdom, som han har givet til
os. Vi kan ikke gå på kompromis med
en åbenbaring eller en befaling, som
er blevet overdraget os som vores
ansvar. Han stoler på, at vi »opbygger
Guds rige og iværksætter hans retfærdighed.«
4
En dag skal hver eneste af os
aflægge beretning til Herren. 5 Denne