November 2003 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

82
Et banner for
folkene, et lys
for verden
PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY
Hvis vi skal være et banner for folkene og et lys for verden,
skal vi udstråle Kristi liv mere.
Mine elskede brødre og søstre,
jeg vil gerne give udtryk for
min taknemmelighed for
jeres opretholdende tro og bønner.
Herren har givet denne kirkes lederskab
et stort og alvorligt tillidshverv,
og I har støttet os i dette ansvar. Vi
ved, at I beder for os, og vi ønsker, at
I skal vide, at vi beder for jer.
Der går ikke en dag, hvor jeg ikke
takker Herren for trofaste sidste
dages hellige. Der går ikke en dag,
hvor jeg ikke beder om, at han vil velsigne
jer, hvorend I er, og hvad end
jeres behov er.
Jeg vil gerne minde jer om, at vi er
sammen om dette. Det drejer sig ikke
om generalautoriteter på den ene
side og medlemmer af Kirken på den
anden. Vi arbejder sammen som ét for
en storslået sag. Vi er alle medlemmer
af Jesu Kristi Kirke.
I jeres ansvarsområder er der en
lige så alvorlig forpligtelse, som der er
i mit ansvarsområde. Vi bør hver især
være besluttet på at opbygge Guds
rige på jorden og fremme retfærdighedens
værk.
Jeg mener, at jeg ærligt kan sige, at
vi ikke har nogen selviske ønsker vedrørende
dette værk, andet end at det
skal lykkes.
Vi i Det Første Præsidentskab har
konstant at gøre med mange forskellige
problemer. De kommer til os hver
dag.
Ved afslutningen af en særlig vanskelig
dag, så jeg op på et portræt af
Brigham Young, som hænger på min
væg. Jeg spurgte: »Bror Brigham, hvad
skal vi gøre?« Jeg syntes, at jeg så ham
smile en smule, og så var det, som om
han sagde: »På min tid havde jeg selv
rigeligt af problemer. Spørg ikke mig
om, hvad I skal gøre. Dette er jeres
vagt. Spørg Herren, hvis værk dette i
virkeligheden er.« Og dette, forsikrer
jeg jer om, er det, vi gør, og altid må
gøre.
Mens jeg overvejede disse sager på
denne vanskelige dag for nylig,
åbnede jeg min bibel på det første
kapitel i Josva og læste disse ord:
»Jeg har jo indsat dig; vær modig
og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig
ikke skræmme, for Herren din Gud er
med dig« (Jos 1:9).
Jeg sagde til mig selv: »Der er
aldrig grund til at fortvivle. Dette er
Guds værk. Uanset anstrengelserne
fra dem, som er imod det, vil det gå
fremad, som Gud i himlen har
bestemt, det skal gøre.«
Jeg bladrede i Det Gamle
Testamente hen til det andet kapitel
i Esajas og læste disse ord:
»Til sidst skal det ske, at Herrens
tempelbjerg står urokkeligt, højt over
bjergene, knejsende over højene. Alle
folkeslag skal strømme dertil,
talrige folk skal drage af sted og
sige: ›Kom, lad os drage op til Herrens
bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal
vise os sine veje, og vi vil gå på hans
stier. For belæringen udgår fra Zion og
Herrens ord fra Jerusalem‹« (Es 2:2-3).
Lige siden templet i Salt Lake City
blev indviet har vi tolket dette skriftsted
i Esajas, som er gentaget i Mika
(se Mika 4:1-2) som gældende dette
hellige Herrens hus. Og om dette
sted har et stadigt større antal fra hele
verden siden dets indvielse i virkeligheden
sagt: »Kom, lad os drage op til
Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus;
han skal vise os sine veje, og vi vil gå
på hans stier.«
Jeg tror og bærer vidnesbyrd om,
at det er denne kirkes mission at stå
som et banner for folkene og et lys for
verden. Vi har fået en storslået, altomfattende
befaling, hvorfra vi ikke kan
vige eller vende os bort. Vi accepterer
denne befaling, og vi er fast besluttet
på at opfylde den, og med Guds hjælp
vil vi gøre det.