Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

velfærdssamfund og gamle indvandrerlande som USA, Canada og Australien tilsyneladende er
anderledes succesfulde. Der er mange problemer forbundet med at sammenligne tal for integration
på arbejdsmarkedet på tværs af grænser, og OECD-undersøgelsen fra 2000 har i debatten været
kritiseret fra flere sider. Men samlet set er der næppe grund til at betvivle, at
integrationsproblemerne på det danske arbejdsmarked er meget store sammenlignet med de øvrige
OECD-lande.
Det er stor forskel på de forskellige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Lidt
forenklet beskrevet, har indvandrere fra andre vestlige lande stort set samme erhvervsfrekvenser og
beskæftigelsesfrekvenser som 'indfødte' danskere, og indvandrere fra denne gruppe udgør under eet
ikke et særligt problem, tværtimod, viser analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at
denne gruppe netto bidrager betydeligt til finansiering af velfærdssamfundet idet deres samlede
skattebetalinger m.v. er større end deres 'træk' på velfærdssamfundet i form af overførsler mv. I det
følgende koncentreres beskrivelsen derfor om indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Indtil for nylig var der meget lidt viden om indvandrernes formelle kvalifikationer erhvervet inden
de udvandrede til Danmark. I 1999 indsamlede Danmarks Statistik fra samtlige indvandrere
oplysninger om deres uddannelse i hjemlandet og deres medbragte øvrige erhvervskvalifikationer.
Der er meget stor variation i uddannelseskvalifikationerne fra forskellige lande, og det kan være
vanskeligt præcist at sammenligne uddannelseskvalifikationer på tværs af lande og på tværs af
uddannelsessystemer. Men billedet er det relativt klare, at selvom der medregnes evt. uddannelse
fra hjemlandet, er indvandrere fra ikke vestlige lande betydeligt ringere uddannet end den øvrige
danske befolkning.
Erhvervsfrekvensen for indvandrerne fra ikke-vestlige lande har igennem de seneste to årtier været
faldende, dels fordi en stadig større del af gruppen udgøres af flygtninge, som traditionelt har haft
en langt lavere erhvervsfrekvens end andre indvandrere, men også fordi erhvervsfrekvensen inden
for gruppen af flygtninge og andre ikke-vestlige indvandrere er faldende. For flygtninge er
erhvervsfrekvensen i gennemsnit ca. 40%, mens den for andre ikke-vestlige indvandrere er faldet
fra ca. 75% i starten af 1980erne til knap 60% i 1999. For den øvrige befolkning er
erhvervsfrekvensen ca. 80%, hvilket også omtrent er tilfældet for indvandrere fra vestlige lande.
Det mest præcise mål for den egentlige integration på arbejdsmarkedet er
beskæftigelsesfrekvensen. Beskæftigelsesfrekvensen i de typisk mest erhvervsaktive aldersgrupper
fra 30-50 år er for ikke-vestlige mænd helt nede på omkring 40%, mens den for kvinder er mellem
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 107