Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

ledelsesmæssig opgave at give plads til alle, der vil og kan, specielt når man ser på effekten af de
forsøg, der har været på at holde seniorerne på arbejdsmarkedet gennem indgreb i
efterlønsreglerne.
Så målrettet, så virkningsfuldt som det synes planlagt, har effekten i hvert fald på kort sigt
været tvivlsom. Det kunne tages som udtryk for, at de hidtidige makroøkonomiske
beslutningsmodeller, lovindgreb, cirkulærestyring og statistikbaseret tilbagemelding ikke er de
mest velegnede værktøjer, når man skal påvirke borgernes adfærd på det her område.
Der kunne måske være grund til at overveje, hvorvidt arbejdsmarkedsreguleringen
nødvendigvis skal være økonomisk baseret og initieret. Kunne det tænkes, at en tildeling af
rettigheder, åbning af muligheder eller opstilling af tilbud ville have nok så stor en effekt som
økonomisk pisk og gulerod?
Helt til sidst skal jeg så lige pege på, hvad jeg ser af lovgivningsmæssige muligheder, uden
at jeg i øvrigt er specialist på det felt. Men en behændig skærpelse på to områder kunne måske
medvirke til, at arbejdslivet ikke bliver helbredsnedbrydende fysisk og psykisk, men som minimum
helbredsbevarende. Og man kunne måske sikre, at flere seniorer kunne blive på arbejdsmarkedet
ved at regulere på arbejdsmiljøområdet og på ligestillingsområdet.
Der er jo det særpræg på ligestillingsområdet, at seniorer – altså alder – ikke indgår i den
nuværende lovgivning eller i de nuværende tanker i modsætning til etnicitet og køn og det på trods
af, at EU har henstillet, at de kommer til at gøre det.
Det lovgivningsmæssige er som sagt én mulighed, men jeg ser måske større muligheder i
uddannelsespuljer kombineret med rettigheder for den enkelte til at deltage i passende om-, op- og
nykvalificering. Øget adgang til hjemmearbejde, arbejde på deltid, på forskudt tid, incitamenter til
at starte selvstændig virksomhed eller en forbedring af de teknologiske muligheder, herunder
mulighederne for efteruddannelse over nettet, det kunne måske være en vej til livslang
selvforsørgelse og aktiv deltagelse på et område, som må siges at være centralt for demokrati og
velfærd i et aldrende samfund.
Ordstyrer:
Vi siger tak til Jesper Wégens.
Næste oplægsholder er lægekonsulent i SiD, Thora Brendstrup. Velkommen til dig. Nu går
vi så, om jeg så må sige, til den praktiske indfaldsvinkel, til problemstillingen her, nemlig med
udgangspunkt i, hvordan det så opleves i virkelighedens verden ude på virksomhederne.
Thora Brendstrup:
Der bliver jo nok lidt gentagelser her, men det fremmer formentlig forståelsen, og det er rigtigt, vi
skal ned på et konkret niveau.
Men først vil jeg konstatere, at seniorpolitik allerede er blevet karakteriseret her i dag som
noget meget konjunkturafhængigt, og så har vi også hørt, at ufaglærte ældre kan man stort set fodre
gæs med. Men vi må da glæde os over, at konjunkturerne i øjeblikket gør, at de er brugbare. Vi har
oplevet, at ufaglærte ældre er meget skævt fordelt over landet, og der er regioner, hvor der faktisk
er en mangel på arbejdskraft, og det har selvfølgelig også været baggrunden for de forsøg, vi har
været inde i.
Så vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på den utrolig vigtige erfaring, at selv en ufaglært
ældre medarbejder er meget dyr at erstatte, så det skal jo også være i vores baghoveder, når vi lytter
her i dag.
Jeg vil starte med et budskab til politikerne, fordi hvis I skulle få den idé at lave en lov om
seniorpolitik, så vil vi fra SiD’s side sige meget ”nej tak”. Vi mener ikke, at de ældre seniorer skal
have nogen særlovgivning. Lov er på en eller anden måde altid et udtryk for en eller anden form for
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 26