Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

Spørgsmål fra Fremtidspanelet:
Ordstyrer:
Vi går nu til spørgepanelet, og der er allerede én, der har meldt sig som spørger, det er Bjarne
Laustsen. Værsgo.
Bjarne Laustsen (S):
Ja, det er jo klart, fordi ét af de emner, som Per Jensen kom ind på, det var efterlønnen, og det er én
af de største enkeltsager her i hvert fald i slutningen af halvfemserne, som jo kan få meget
afgørende betydning for næste valg ikke mindst, og én af de sager, der virkelig har optaget
befolkningen. Så derfor var det jo så også et ret provokatorisk indlæg – det er det nærmeste, jeg vil
beskrive det.
Og så var det, kommentaren gik først på, at noget, vi gik og troede, vi havde fuld ret over,
det var, at folk de reagerede lidt i forhold til, hvordan vi gjorde det herinde. Men din bemærkning
var, at det der med tilbagetrækning, det ville sådan set ske uanset hvad. Vi mener jo, at vi har
justeret på efterlønnen, og at det har virket.
Men der er et andet element, det er i 1979, du var lidt inde på det, men én af grundene var jo,
vi havde en meget, meget stor ledighed. Det drejede sig om dengang at få folk ud for at give plads
til andre. Og derfor er det ikke uvæsentligt at stille det spørgsmål, som er meget centralt i
efterlønskampen, det var, hvis man nu slet ikke havde haft efterlønnen, kan man så sige, at
ledigheden ville være 150.000 højere?
Og det andet det er i forhold til det rummelige arbejdsmarked, da synes jeg også, det var
måske en lidt grov påstand, men vi har jo de her 260.000 førtidspensionister, dér er påstanden jo
den fra dig, at selv om de havde muligheden for at arbejde, så ville de ikke gøre det. Og det strider
jo også direkte imod de intentioner, vi har, om, at vi vil skabe et rummeligt arbejdsmarked – først
og fremmest give dem, der er på førtidspension, et skånejob, og dernæst dem, der er syge,
langvarigt syge, og har nedsat funktionsevne, give dem et fleksjob.
Og det handler lidt om i forhold til de to andre indlæg også, at vi skal slippe seniorerne løs,
men først og fremmest skal vi have ordentligt arbejdsmiljø og de ting, der lægger an til det, ellers
så kan vi ikke få de folk til at blive der, altså formindske tilbagetrækningen.
Ordstyrer:
Vi siger tak til Bjarne Laustsen og beder i øvrigt spørgerne om at gøre tydeligt opmærksom på,
hvem i panelet som spørgsmålet er rettet til.
Næste spørger er Rikke Hvilshøj.
Rikke Hvilshøj (V):
Ja tak, og tak for de tre indlæg. Jeg vil også først spørge til efterlønnen. Spørgsmålet er rettet til Per
H. Jensen. Jeg vil egentlig prøve at holde det uden for den partipolitiske drøftelse, vi i øvrigt har
haft herinde med netop kig på effekterne på samfundsøkonomien og udviklingen i arbejdsstyrken.
Du sagde meget klart og tydeligt: ”Incitamentsstyring virker ikke”.
Jeg kunne også forstå på de tre indlæg, at det i høj grad er personalepolitikken, vi skal have
kig på, og så håber jeg, at der er en masse folk fra erhvervslivet til stede her, fordi det er dem, der
skal tage sig af det, bortset fra de offentlige arbejdspladser. Dér har vi også lidt at skulle have sagt.
Men så vil jeg godt spørge Per H. Jensen: Virkede indførelsen af efterlønnen ikke som et
incitamentstyringsinstrument, og måske virkede det endda for godt, og – set i bakspejlet, både set i
forhold til slutningen af 1970’erne og 1980’erne, men også set i forhold til situationen i dag – var
efterlønnen så et godt tiltag, eller er konklusionen, at vi som politikere helt skal holde os væk fra
netop at forsøge at styrke arbejdsmarkedsudbuddet på den her måde?
Mit andet spørgsmål går til Thora Brendstrup, og jeg vil sådan set blot høre, fordi jeg så
meget overensstemmelse mellem Jesper Wégens og Thora Brendstrups indlæg, men jeg vil høre:
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 29