Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

dansk, der konkret er nødvendig især i forhold til en given arbejdsfunktion. Det virker på mig, som
om vi er meget fastlåste om, hvad det vil sige at kunne tale og forstå dansk. Jeg forstår f.eks. ikke
Karnovs Lovsamling godt nok.
Ja, til de erfaringer med sprog: Jeg kan sige, at de tosprogede medarbejdere, de vil ikke
behandles særskilt fra andre medarbejdere. Men det kan undertiden være nødvendigt med
tålmodighed med det sproglige, især for den generation, der ikke er født i Danmark. Og så må man
ind og definere, hvad der er brug for i den enkelte arbejdssituation. Og vi kræver et mundtligt, et
forståeligt mundtligt dansk, mens vi accepterer, at det skriftlige halter lidt efter.
Sidst, men ikke mindst – to sekunder – er det meget centralt fortsat at arbejde med de
personlige motivationsforhold hos nydanskerne. I Danmark der får man ikke job, der søger man
det.
Tak skal I have.
Ordstyrer:
Ja, jeg vil også sige mange tak til Bo Kristiansen og Sten Haven.
Spørgsmål fra Fremtidspanelet:
Ordstyrer:
Og nu er der mulighed for at stille spørgsmål, og jeg ved, at I er allerede på mærkerne. Den første
spørger er Bjarne Laustsen. Værsgo.
Bjarne Laustsen, (S):
Ja tak. Nu er det dejligt at få at vide, at selv om man er har et handicap, så kan det være en fordel,
hvis der er nogle ting, man ikke kan se. Men jeg vil godt spørge Nina Smith om det forhold, at man
ligesom siger: Vi kan løse nogle problemer her i Danmark i forhold til det, vi har beskæftiget os
med tidligere, at vi mangler nogle bestemte personalegrupper. Og det er jo de velkvalificerede, og
det er dem, som arbejdsgiverne synes, at vi skal lave specielle ordninger for og åbne op igen, så
man bare kan komme ind.
Det – jeg godt vil høre, – er det ikke lidt usolidarisk, hvis man napper de bedste i
udviklingslandene eller de mindre udviklede lande og så tager dem her til os? Er det bare ikke med
til at øge den forskel imellem rige og fattige lande, at man tager, man kunne også kalde det
”hjerneflugten”?
Og så vil jeg godt spørge, man kan vel ikke tale om det her uden at sige noget om
lønstrukturerne? Men vi bliver vel også nødt til at tale om ydelsesniveauet? Det er en meget, meget
farlig diskussion. Men vi hører jo ofte flygtninge/indvandrere sige: Det kan ikke .. som vi siger i
Vendsyssel: ”Det kan inte svåre sig at arbej’e”. Og så er der jo ikke nogen særlig fidus ved det,
altså motivationen er meget lille.
Og der er jo kun to muligheder: Enten så er det lønnen, der er for lille, eller så er det
understøttelsen, der er for høj. Men hvad har I, når I forsker i det her og kigger lidt på det, hvad er
der så af meldinger på det?
Og så vil jeg godt spørge Dialoggruppen, hvordan vil I ændre adfærden? For det er jo helt
klart og tydeligt, at vi har med grupper at gøre, også når vi kigger på erhvervsfrekevensen, den er
forskellig,: At der tilsyneladende er nogle af dem, der kommer til os, der ikke accepterer en reel
ligestilling mellem kønnene. At der er nogen, der synes, at kvinderne skal være derhjemme, der er
nogen, der ikke vil modtage undervisning, hvis det er en kvinde, der underviser osv. Hvad gør vi,
hvad gør I? I siger jo, at verden den er ikke den sammen efter den 11. september, men lokalt da er
den.
Hvordan påvirker det integrationen, at vi har haft en forfærdelig terror? Hvordan tror man –
det giver næsten sig selv – men jeg vil godt høre Jeres bud på, hvad vi gør i fremtiden, efter det der
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 43