Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

20-30%, bortset fra kvinder sidst 40erne, hvor frekvensen er oppe på ca. 40%, jfr. Rockwool
Fondens undersøgelser fra 2000. De senere års konjunkturopgang har dog klart haft en positiv
effekt på beskæftigelsesfrekvensen, også for de svageste indvandrergrupper. Mens
beskæftigelsesgraden for flygtninge i midten af 1990erne var helt nede på ca. 23%, var den i 1999
steget til ca. 32%. For øvrige indvandrere fra ikke-vestlige lande steg beskæftigelsesfrekvensen
tilsvarende fra ca. 40% til 50%.
Den øgede beskæftigelse for indvandrerne fra ikke vestlige lande er ikke jævnt fordelt på sektorer.
Det er især private serviceerhverv, som har oplevet en stærk vækst i antallet af beskæftigede
indvandrere, dernæst kommer fremstillingserhverv, mens beskæftigelsen af indvandrere i den
offentlige sektor er ganske moderat. En relativt stor andel af indvandrerne er blevet beskæftiget
som selvstændige.
For 2. generationsindvandrerne fra ikke-vestlige lande er der indtil videre meget lidt viden om
deres integration på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at langt størstedelen af denne gruppe stadig er
børn eller unge, der endnu er i uddannelsessystemet. Men i løbet af det næste tiår vil meget store
grupper af 2. generationsindvandrere med forældre fra ikke-vestlige lande blive voksne og træde ud
på arbejdsmarkedet. Ifølge undersøgelser fra AKF og Handelshøjskolen i Århus er der indtil videre
ikke noget grundlag for at være meget optimistisk mht. denne gruppes fremtidsperspektiver.
Andelen, der færdiggør en kompetencegivende uddannelse, er lavere blandt 2.
generationsindvandrere fra ikke-vestlige lande sammenlignet med danskere og børn af vestlige
indvandrere. Især de unge mænd synes at halte bagefter, mens pigerne klarer sig bedre i
uddannelsessystemet. Omfanget af forældrenes erhvervserfaring er en væsentlig faktor for
børnenes eventuelle succes på arbejdsmarkedet. Den sociale arv gælder også for indvandrere, og
den manglende integration på arbejdsmarkedet for forældrene forplanter sig tilsyneladende til
børnenes fremtidsmuligheder. 2. generationsindvandrere, der kommer fra en kommune med høj
indvandrerandel i befolkningen har ringere chancer i uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. 11
Hvorfor kniber det med integrationen?
11 Man skal dog være forsigtig med at drage konklusioner mht. kausalitet på dette felt.
Internationale undersøgelser peger på, at der kan være en tendens til at de svageste grupper blandt
indvandrerne tiltrækkes til områder med stor indvandrerandel, således at det til dels kan tænkes at
forklare de negative effekter af at bo i netop disse kommuner.
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 108