Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

holdet er i fare for at blive fysisk og psykisk nedslidt, mens D-holdet helt er underlagt livet på
støtten. Men for de fleste vil arbejdsmarkedet være præget af stigende utryghed og
præstationsangst, som mange ikke kan eller vil leve op til.
Henning Hansen anså de fire kategorier for relativt ”evige” i et konkurrencebetonet samfund
som det danske, hvor ansattes mulighed for et ”holdbart arbejdsliv” med balance mellem arbejde
og fritid er afhængig af styrken på arbejdsmarkedet.
Frivilligt arbejde forebygger
Der udføres masser af frivilligt socialt arbejde men det har kun ringe effekt i retning af direkte at
erstatte offentlig service, sagde projektleder Anders Hede på Huset Mandag Morgens
velfærdsprojekt..
Der er sket en voldsom stigning i aktive ældre, særlig i alderen 60-70 år. Man regner således
med at mindst halvdelen af de yngre ældre arbejder frivilligt med aktiviteter som ledelse,
uddannelse og information om arrangementer og udflugter. Det betyder imidlertid ikke, at det
frivillige arbejde erstatter f.eks. plejearbejde. Kun to procent laver besøgstjenester o.l. og andre to
procent andet klientarbejde, og selv det erstatter kun i begrænset omfang offentlig service.
Men det frivillige arbejde har en enorm forebyggende virkning i kraft af de sociale kontakter
og bekendtskaber, som skaber aktivitet, også stor fysisk aktivitet, som holder mange ældre i gang
med et aktivt liv. Det forebygger behov for hjælp.
Den egentlige erstatningseffekt optræder indenfor familien. Det er det uformelle arbejde i
familien, som kan være et alternativ til det professionaliserede velfærdsarbejde. Her viser et par
undersøgelser fra USA, at der kan mobiliseres ganske store ressourcer, som kan udskyde
tidspunktet for, hvornår det offentlige skal gå ind med støtte. Således blev flytning af en
Alzheimer-patient til plejehjem udskudt et år ved rigtig undervisning. Ligeledes er udbygningen af
plejehjem i USA ikke sket, fordi ægtefæller har fået flere kræfter til at passe deres svage ægtefælle.
Endelig pegede Anders Hede på, at hvis gifte-mønstret bare kunne ændres, så mænd giftede sig
med ældre kvinder ville det ændre dramatisk på behovet for plejehjem formodentlig også
herhjemme. Men det ville ganske vist kræve en grundlæggende holdningsændring.
IT i omsorgsarbejdet
Men frem for at tænke det frivillige arbejde som erstatning for offentligt ansatte skulle man måske
hellere se på den hjælp, som aktive, selvhjulpne ældre kan yde ældre, der er afhængige af hjælp.
Lektor Lars Fuglsang fra RUC, som forsker i service og IT på ældreområdet, fortalte om
Rosengårdcentret i Silkeborg, som danner rammen om et IT-udviklingsprojekt, hvor ældre med ITerfaring
skal hjælpe handicappede med at betjene pc’ere. Målet er, at de handicappede via Internet
skal kobles til læger, apotekere og handlende i Silkeborg, så de kan bestille tid hos lægen, handle
medicin og andre varer på nettet. Derefter skal der etableres et net af frivillige til at servicere de
handicappede, hente varer og hjælpe med IT-problemer.
Et sådan projekt indgår i det, Lars Fuglsang kalder community building, hvor
beslutningstagere, omsorgsmedarbejdere og modtagere af offentlige serviceydelser opbygger et
fælles forum, hvor de kan kommunikere med politikere og drøfte prioriteringer.
Udvikling af fællesskaber omkring informationsteknologien kan ske på biblioteker eller i
aktivitetscentre. Det kan også ske ved projekter i hjemmehjælpen eller omkring ældrerådene. Det
vil under alle omstændigheder kræve talentfulde og kreative medarbejdere i hjemmeplejen, som
kun kan rekrutteres, hvis der er politisk opbakning til omsorgsarbejdet.
Fingrene væk!
Der er mange ressourcer blandt de ældre, og mængden af frivilligt arbejde vil tage til. Tænk hvis
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 12