Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

Der skal derfor gøres meget for, at sikre en fortsat udvikling af sprogundervisningen, så både det
almene og det mere målrettede sproglige niveau sikres, samtidig med der også skal diskuteres og
derudfra formidles viden om, en mere differentieret holdning til et relevant dansksprogligt niveau:
Hvad vil det sige at tale og forstå dansk?
Hvad er det reelle behov?
Hvilket dansksproglige niveau er nødvendigt, i forhold til en given arbejdsfunktion?
At udvikle og tilbyde sprogundervisning på virksomheden og i sammenhæng med jobfunktionen er
derfor oplagt og en rigtig god idé, hvor det fortsat skal sikres, at den sproglige basisviden – det
sproglige begrebsapparat – ikke nedprioriteres, til fordel for en mere målrettet arbejdspladsdansk.
Manglende personlig motivation
Udfra Dialogkampagnens erfaringer og undersøgelser ser det ud til, at en stor del af gruppen af
nydanskere, som har boet i Danmark i længere tid, og som stadig er ledige, har mistet troen på og
motivationen til at få job, ”af egen drift”. Den manglende tro på job, gør inaktiv og sikrer ikke den
nødvendige motivation.
Undersøgelser har vist, at den ovennævnte gruppe derfor helt eller delvis forventer, at det offentlige
skaffer jobbet. At man som ledig ikke selv skal være aktiv…”Det betaler sig alligevel ikke”.
Langtidsledighed skaber for langt de fleste ledige, danskere, som nydanskere, et dårligt
udgangspunkt, i forhold til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er udfra vore erfaringer, et
stort problem og en meget væsentlig barriere for, at nydanskere faktisk bliver arbejdsparate og
kompetente til et job. Den manglende tro og deraf manglende motivation gør, at den enkelte ikke
kan se et perspektiv og derfor heller ikke, igennem forskellige muligheder, aktivt søger at vende
tilbage til arbejdslivet.
Et problem, som også kan give en forklaring på en del af de årsager, bag de problemer en del unge
nydanskere står med i forhold til at skabe sig fodfæste på arbejdsmarkedet: den sociale arv. At
forældrenes manglende beskæftigelse og deraf manglende tro på et arbejde og den manglende
motivation, som deraf følger også bliver gældende for den unge.
Trods en stigning i antallet af nydanskere i arbejdsstyrken, som får job, er der også en stigning i
antallet af nydanskere, både kvinder og mænd, som falder ud af eller som aldrig kommer ind i
arbejdsstyrken, med en permanent passiv forsørgelse til følge. Få vælger det positivt ”at gå
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 118