Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

More documents

Recommendations

Info

Vi er nødt til at gå over til det næste tema, som handler om, hvordan det aldrende samfund kan løse velfærdsopgaverne, når der er rekrutterings- og fastholdelsesproblemer f.eks. i ældreplejen. Den første oplægsholder er Connie Kruckow, der er næstformand i Personalepolitisk Forum og formand for Dansk Sygeplejeråd. Næste oplægsholder inden for det her tema det er lektor Lars Fuglsang og projektleder Anders Hede, som jeg beder om at tage plads. Det, som Connie Kruckow vil komme ind på, det er: Hvad er status og fremtidsudsigter med hensyn til personalesituationen på plejeområdet? Hvilke årsager er der til, at det er svært at rekruttere og fastholde personale på dette område? Hvilken betydning har rationalisering og effektivisering på området? Er der brug for indgreb for at rette op på personalesituationen? Hvem kan gøre noget ved det? Hvad kan der gøres? Værsgo! Det var mange spørgsmål. Connie Kruckow: Ja, det er ikke så lidt, jeg skal tage stilling til. Først og fremmest må man sige, at det jo ikke et problem at blive ældre, men det er et problem at blive gammel. Og springet kommer helt overvejende, når man på grund af svigtende helbred bliver afhængig af varig hjælp fra andre mennesker. Så kan det blive vanskeligt, og særlig hvis de, der skal hjælpe én, viser sig ikke at være til stede. Og det er jo den problemstilling, vi står overfor. Så det første spørgsmål, nemlig hvad er status og fremtidsudsigter med hensyn til personalesituationen på plejeområdet? Så er det sådan, at vi ved, og når jeg siger vi, så betyder det, at Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og personale organisationerne på hele sundhedsområdet har lavet nogle fælles analyser og har konstateret, at der bliver en mangel på sundhedspersonale. Vi konkluderer, at der bliver mangel på social- og sundhedshjælpere på kort sigt. Man forventer, at der vil være et tilstrækkeligt antal på længere sigt. Social- og sundhedsassistenter vil der være mangel på både på kort og på lang sigt. Man forventer, at der bliver en mangel på sygeplejersker, som bliver meget konkret efter år 2005. På kortere sigt er man uenige om, hvor stort behovet er, afhængigt af hvilke betragtninger man har lagt ind, når man analyserer situationen. Og Plejeprofiludvalget, som er det fælles udvalg, vi har siddet repræsenteret i, kommer så ikke med et bud på, hvor meget personale, der mangler, men konstaterer, at der bliver en mangel. I Dansk Sygeplejeråd må vi sige, at vi har en ledighedsprocent på 0,4 pct. gennem mange år. Det er ingen ledighed. Det er en mangelsituation. Dér, hvor man plejer at definere flaskehalsproblemer, der skal man op og have en 4-5 pct. som ledighed for at definere det som værende et flaskehalsproblem. Så der er altså et erkendt problem her. Det betyder, at der jo allerede nu er en meget god grund til at tage hånd om situationen. Det tager faktisk tre et halvt år at blive sygeplejerske. Det tager to et halvt år at blive social- og sundhedsassistent, og det tager et år at blive social- og sundhedshjælper. Så vi skubber et problem foran os, fordi vi kan se, at alderssammensætningen blandt faggrupperne er stigende, og der er færre, der søger ind på uddannelserne. Altså bevæger vi os frem mod afgrunden, hvis ikke vi gør noget ved det. Sundhedsministeren har undersøgt området og siger, at inden for sygeplejerskeområdet der skal man have fat i hver fjerde gymnasiepige, jeg siger pige, for det er det, sundhedsministeren har sagt; man kunne jo overveje, om der var nogle mænd, men hver fjerde pige på gymnasiet skal vælge at blive sygeplejerske, for at vi dækker behovet. Det kan man jo overveje med sig selv, om man tror, det er realistisk. Så kan man jo diskutere, hvilke årsager der er til, at det er svært at rekruttere og fastholde personalet inden for sundhedsvæsenet. I virkeligheden skulle fagene jo indeholde det, der er efterspurgt, nemlig der er mulighed for karriereudvikling, der er nogle internationale muligheder. Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001 side 48
Det er rigt på ansvar og det at beskæftige sig med mennesker. Altså faktorer, som er vigtige, når man spørger de unge om, hvad de gerne vil beskæftige sig med. Men sundhedsvæsenet har et relativt dårligt image. Vi kan ikke åbne aviserne, uden at der er historier om, hvor elendigt det hele er. Og det betyder noget for tilgangen. Nogen bebrejder fagforeningerne og siger: I har selv strejket, og derfor er det jeres skyld, at der ikke er nogen, der søger ind. Vi i fagforeningerne må spørge: Er det sådan, at vi skulle lyve over for de unge og sige: Det er fantastiske arbejdsvilkår, og lønnen er himmelråbende høj. Eller skal vi fortælle dem, hvordan det ser ud? Så vi må konstatere, at arbejdsmiljøet og lønnen er ikke god nok. Og så må man konstatere på rekrutteringsområdet, at vi har de små ungdomsårgange nu, og det vil sige, at der er kamp om at få fat i de unge. Hvis vi skal fastholde de medarbejdere, vi har fået fat i, så skal vi jo i hvert fald sikre, at der er en sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses, og det antal medarbejdere der er til stede for at løse opgaven. Ellers er arbejdsvilkårene ikke i orden. Og det vil sige, man kommer ind i en negativ spiral omkring det. Medarbejderne siger: Vi vil gerne have en mere fleksibel arbejdstid. Vi vil gerne, når vi bliver ældre, have muligheden for ikke at skulle have helt så mange aften- og nattevagter, som da vi var yngre, altså igen fleksibilitet i forholdene her. Vi vil gerne have muligheden for livslang uddannelse. Det er ikke nok, at man som ung har taget en uddannelse som hjælper, assistent eller sygeplejerske, hvorefter mulighederne er meget ringe i resten af dit arbejdsliv. Og så må man sige, at de ældre synes, at det er meget anstrengende. For sygeplejerskernes vedkommende har vi en tilbagetrækningsalder, der hedder 60 år. Og I kan gå ind på et sygehus og I kan se, om sygeplejerskerne ser yngre eller ældre ud. På sygehusene findes der stort set ikke sygeplejersker over 50 år. De er i ældreområdet. Hvilken betydning har rationalisering og effektivisering så på det her område? Hvis vi siger sygehusområdet, må man konstatere, at der kommer flere patienter igennem systemet. Vi har kortere indlæggelsestid, vi kan behandle langt flere patienter, end vi kunne førhen, og vi får flere ambulante patienter, og vi kan faktisk mange flere ting. Det betyder for personalet, at der skal være store krav til pleje og behandling på en meget kort tidshorisont, og personalet kommer til at løbe stærkt. På ældreområdet gælder, at man kommer hurtigere hjem fra sygehuset, og vi får flere ældre. Det betyder, at de bliver flere, og det vi kalder tungere. Det betyder ikke, at de vejer meget, men at der er et stort plejebehov for de ældre i ældreområdet. Og det betyder også, at der er et stort behov for personale, og at udviklingen indebærer, at de kommer til at løbe stærkere. Så kan man jo diskutere, hvordan man skal sætte minimumstandarder. Det er en diskussion, som er meget oppe lige i øjeblikket: Vi må standardisere. Nu er det sådan set mennesker, vi har med at gøre, – det er ikke fabriksarbejde, vi har med at gøre. Og når vi taler om sundhedsvæsnet, så er det meget politisk opportunt at tale om ventelisteafvikling. Nu er det jo sådan, at sundhedsvæsnet består af meget andet end ventelister. Det vil mange mennesker vide noget om. Man kan blive akut indlagt. På medicinske afdelinger er det 85 pct. af patienterne, der bliver indlagt akut. Det hjælper altså ikke, at vi sætter fokus på, hvordan vi opererer nogle flere knæ. Det er også vigtigt. Men hele ældreområdet ude i kommunerne er jo heller ikke et spørgsmål om ventelister. Er der brug for indgreb for at rette op? Ja, det er der selvfølgelig. Men hvem skal gribe ind? Det skal parterne. Og hvem er parterne? Det er repræsentanterne for dem, der står for driften af sygehusene og for driften af ældreområdet og så personaleorganisationen. Dvs., de centrale parter skal følge op på de anbefalinger, vi er kommet med. Og så bliver man jo nødt til lokalt også at gøre noget. Så plejeprofiludvalgets rapport ikke ender på hylden sammen med alle de andre rapporter, der bliver udarbejdet, og ingen gør noget, men taler meget om det. Hvad kan vi så gøre? Ja, vi kunne jo kigge på de årsager, jeg har skitseret og sige, hvad er Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001 side 49
Page 1 and 2: Det aldrende samfund: Behov for æn
Page 3 and 4: FORORD ............................
Page 5 and 6: Forord Denne rapport er en redigere
Page 7 and 8: Vi kommer til at mangle folk på su
Page 9 and 10: arbejdsmiljøet. I samme undersøge
Page 11 and 12: frivillige vil blive stadig mindre,
Page 13 and 14: man kunne lede dette frivillige arb
Page 15 and 16: kan ikke erstatte det. Politikerne
Page 17 and 18: Nils Groes: Manden leder under lygt
Page 19 and 20: ikke, så øget produktivitet f.eks
Page 21 and 22: offentlige, så altså: Gør noget
Page 23 and 24: tilbage end at arbejde, men der er
Page 25 and 26: deltog jeg i en undersøgelse i Sto
Page 27 and 28: tvangsmæssig tilrettelæggelse af
Page 29 and 30: Spørgsmål fra Fremtidspanelet: Or
Page 31 and 32: Ordstyrer: Tak til Birthe Skaarup.
Page 33 and 34: mest objektive konstaterbare, man h
Page 35 and 36: Og så til Thora Brendstrup, der si
Page 37 and 38: Ja, det er jo en snublende nær lø
Page 39 and 40: tvivl om, at vi i Danmark er utroli
Page 41 and 42: Derfor er det i Dialogkampagnens ar
Page 43 and 44: dansk, der konkret er nødvendig is
Page 45 and 46: Men hvis man nu skulle systematiser
Page 47: Selv om du ikke spurgte mig Jette,
Page 51 and 52: Lars Fuglsang: Ja tak. Jeg har fåe
Page 53 and 54: socialt arbejde i og uden for famil
Page 55 and 56: Så vil jeg også anbefale, at man
Page 57 and 58: Man påstår, at man har, og det er
Page 59 and 60: det er ikke den formelle barriere,
Page 61 and 62: det altså også noget ekspertbista
Page 63 and 64: arbejdsproduktivitet, som er så la
Page 65 and 66: Nu får man børn, når man er i tr
Page 67 and 68: Ordstyrer: (Jette Gottlieb) Birthe
Page 69 and 70: det er jo fuldstændig absurd i for
Page 71 and 72: arbejdsvilkårene således, at man
Page 73 and 74: vedligeholde arbejdsevnen, og der e
Page 75 and 76: Bilag 1: Præsentation af oplægsho
Page 77 and 78: Bo Kristiansen Bo Kristiansen, lede
Page 79 and 80: Født 1948 i Esbjerg Uddannet cand.
Page 81 and 82: Regnestykker og ønsketænkning - B
Page 83 and 84: Boks 1. Regeringens strategi: Resul
Page 85 and 86: De allerede gennemførte reformer a
Page 87 and 88: Figur 4 Uddannelsesfordelingen i og
Page 89 and 90: vigtige offentlige sektorer (sundhe
Page 91 and 92: status, psykologiske problemer) (Ha
Page 93 and 94: førtidspensionister, der har økon
Page 95 and 96: aldring som en sygdom, der leder ti
Page 97 and 98: Walker, A. (1996): Combatting Age B
Page 99 and 100:
forskningsresultater der viser det
Page 101 and 102:
kontakt til den overordnede i almin
Page 103 and 104:
Det aldrende samfund: Behov for æn
Page 105 and 106:
projekt er den slags 'modsigelser'
Page 107 and 108:
velfærdssamfund og gamle indvandre
Page 109 and 110:
Der er utvivlsomt mange forklaringe
Page 111 and 112:
”Fra at være fremmed, til at væ
Page 113 and 114:
orientering til de frivillige foren
Page 115 and 116:
Danske medarbejdere går i dialog m
Page 117 and 118:
Det er ”mødet” mellem de forsk
Page 119 and 120:
hjemme”. Andre bliver presset ud
Page 121 and 122:
mangel på kortere sigt (dvs. indti
Page 123 and 124:
Information om uddannelserne, rekru
Page 125 and 126:
Afslutning Med henvisning til min i
Page 127 and 128:
deres muligheder for at tilrettelæ
Page 129 and 130:
identitet, som muliggør dette. I d
Page 131 and 132:
understøtter det professionelle ar
Page 133 and 134:
og handlende i Silkeborg med henbli
Page 135 and 136:
på en tillidspost 15. Tager man ud
Page 137 and 138:
til at passe en svagelig ægtefæll
Page 139 and 140:
Svaret er begge dele. Det er utvivl
Page 141 and 142:
og forhindre en stadig kamp mellem
Page 143 and 144:
aktiviteter, er det samtidig politi
Page 145 and 146:
omvendt proportional med deres forv
Page 147 and 148:
så stor gruppe stadig vil skulle l
Page 149 and 150:
Bilag 3: Pernille Blach Hansen (S)
show all

Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?