Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

socialt arbejde i og uden for familierne, og hvilken rolle forventes det at komme til at spille i
fremtiden. Og det er projektleder Anders Hede fra ugebrevet Mandag Morgens debatoplæg om
velfærdsbevægelsen. Værsgo!
Anders Hede:
Jo, tak fordi jeg måtte komme her i dag.
Umiddelbart kan frivilligt arbejde lige som indvandrere virke som sådan en meget oplagt
løsning på nogle af de problemer, vi diskuterer her. Der er en meget kraftig vækst i omfanget af det
frivillige arbejde, særlig blandt ældre. Altså hvor det at blive ældre tidligere var en tilbagetrækning
på mange måder fra politisk aktivitet, fra at være aktiv i sit lokalsamfund osv., så forholder det sig
faktisk omvendt i dag. Og det er jo en fantastisk, positiv udvikling. Men jeg tror, at det er meget
vigtigt, at man tænker grundigt igennem, hvad det egentlig er, at det her frivillige arbejde faktisk
udfører.
For hvis vi tager den klassiske besøgsven, altså den der laver frivilligt arbejde i en forening
for andre end medlemmer af sin familie – det er den definition, man normalt bruger på frivilligt
arbejde, – så er der jo ikke tale om, at besøgsvenner gør rent eller skifter bind på såret eller køber
ind eller sådan nogle ting. Det, besøgsvenner laver, er at tale med andre mennesker. De opfatter
dem ikke som klienter. Det er simpelthen et møde mellem to mennesker, og det har selvfølgelig
nogle effekter i retning af, at så bliver folk givet mere friske, mere glade og måske knap så
plejekrævende. Jeg tror, det er en meget, meget, meget, meget lille effekt, vi ser dér. Der er ikke
den store sådan direkte erstatningseffekt mellem en hjemmehjælper og en frivillig på det her
område.
Der hvor frivillige i mere formelle sammenhænge spiller en stor rolle, det er, vil jeg snarere
sige, på forebyggelsesområdet, det er jo en fantastisk spredning af viden og erfaringer på alle
mulige måder, personlige oplevelser, anekdoter, forskningsresultater, hvad ved jeg, om hvordan
man lever som ældre. Der har jo udviklet sig en kultur, en ældrekultur, som netop har den karakter,
at man går ind i samfundet, man er aktiv osv., som er fantastisk sund for ældre, og som betyder, når
man er aktiv, at man udsætter det tidspunkt, hvor man bliver afhængig af andres hjælp og pleje
ganske mange år.
Man kan se, at i alle vestlige lande forbedres de ældres form både mentalt og fysisk løbende,
år for år. Man kan endda se, at det sker i alle samfundsgrupper. Der er ikke sådan nogle grupper,
der ligesom er koblet af. Snarere tværtimod. De svagest stillede på det her område forbedrer faktisk
deres form hurtigere end dem, der har siddet på den grønne gren hele livet igennem. Så der er
ikke nogen sådan stor erstatningseffekt, men der er nok en stor forebyggelseseffekt.
Så er der en anden type frivilligt arbejde, som vi til gengæld ikke taler så meget om, og det er
det, man kalder ”uformelt frivilligt arbejde”. Det, at man hjælper sin nabo med at slå græsset eller
hækken, eller man, hvis ikke man kan få varmeapparatet til at virke, så går man ind og ordner det
eller sådan alle mulige småting, at man går ned og køber ind sammen og sådan nogle ting, det er
der i virkeligheden utrolig mange mennesker, der laver. Også for folk de ikke er i familie med.
Det er i hvert fald en tredjedel af befolkningen, som har den slags aktiviteter i gang, uden at
det er knyttet op på foreninger. Vi ved ikke så meget om det, men mit gæt er, at her har vi nok
noget større erstatningseffekt. Og nogle boligkvarterer er formentlig et bedre sted at bo end andre.
Det tager længere tid, før man for alvor begynder at blive afhængig af offentlig hjælp ved at bo der,
fordi der er et meget godt naboskab der. Hvad der præcist skaber det gode naboskab, hvad der får
folk til at hjælpe hinanden og sådan noget, det ved vi som sagt ikke så meget om.
Så er der stillet spørgsmål om det, man kalder ”det frivillige arbejde inden for familien”. Om
det vil jeg sige, at det altså ikke er frivilligt arbejde det, der foregår inden for familien, det er at
vide begreberne ud i det absurde. Frivilligt arbejde er kendetegnet ved, at man kan forlade det. Det
er frivilligt. Og, ja, der er nogle, der forlader deres familier, men det er ikke, tror jeg, lige så
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 53