Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

Resumé
Det aldrende samfund: Behov for ændringer på arbejdsmarkedet?
Knud Erik Kirkegaard (KF) bød som formand og ordstyrer velkommen til Fremtidspanelets anden
høring om det aldrende samfund. Høringen fandt sted i Landstingssalen på Christiansborg den 26.
oktober og havde titlen: ”Det aldrende samfund: Behov for ændringer på arbejdsmarkedet?”
Temaet for høringen var dels den forudsagte reduktion af arbejdsstyrken på grund af de
demografiske ændring dels spørgsmålet om, hvordan vi får løst velfærdsopgaverne, som ventes
øget med det stigende antal ældre: Først efter 2010 sker der væsentlige ændringer i antallet af
erhvervsaktive. Men da antallet af unge i alderen 20-34 år falder med 250.000 og antallet af ældre i
aldersgruppen 55-64 år stiger med 200.000 personer, er der grund til at undersøge, hvordan vi
fastholder og rekrutterer arbejdskraft til at løse velfærdsopgaverne. Hvad kan vi gøre for at
integrere indvandrere og flygtninge bedre? Hvordan kan vi fastholde de ældre på arbejdsmarkedet.
Hvordan skal arbejdet tilrettelægges? Kan vi bruge frivilligt arbejde? Det var nogle af
spørgsmålene, som en række indkaldte eksperter skulle besvare.
Første høring med titlen: ”Det aldrende samfund: Grund til bekymring?” blev afholdt den 20. april
2001. Den tredje høring med titlen: ”Det aldrende samfund: sundhed, omsorg og forebyggelse. Kan
indsatsen forbedres?” afholdes den 19. april 2002, mens den fjerde høring, som samler op på de tre
foregående, vil blive afholdt den 25. oktober 2002. Interessen for høringen var meget stor, og det
viser, at temaerne for de fire høringer var velvalgte, sagde Knud Erik Kirkegaard. Herefter gav han
ordet til første oplægsholder Nils Groes, direktør i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.
Regeringens ønsketænkning
Direktør Niels Groes, AKF, lagde ud med at sige, at det var udtryk for ønsketænkning, da
regeringen i sin finansredegørelse i januar 2001 udtalte, at det var muligt at øge arbejdsstyrken med
100.000 personer frem til år 2010, altså med 10.000 personer hvert år. Regeringen har ikke peget
på brugbare initiativer til at øge arbejdsstyrken og fremme væksten.
Graden af ønsketænkning viser sig i opgørelsen over beskæftigelsen i Danmark: Hvor regeringen i
starten af dette årtusinde regnede med særlig gode muligheder for at øge arbejdsstyrken, der er den
siden 1999 faldet med 30.000. Og personer udenfor arbejdsstyrken er steget siden 1999 og er nu på
et højere niveau end i 1995. Og får vi endelig øget arbejdsstyrken, vil vi finde, at udbudet ikke
svarer til efterspørgslen. En øget tilgang af arbejdskraft fra de over 50-årige betyder en større andel
af ufaglærte, og det passer ikke til arbejdsmarkedets behov, som er præget af de uddannelsestunge
serviceerhverv. Ledigheden ligner den, der har præget fortiden:
- de ufaglærte har en markant højere arbejdsløshed end alle andre grupper
- de faglærte har lavere ledighed end gennemsnittet, men højere end for dem med
videregående uddannelser
- de med videregående uddannelse har lavere ledighed end gennemsnittet – allerlavest ligger
dem med mellemlange og videregående uddannelser rettet mod den offentlige sektor,
såsom lærere og sygeplejersker
Faldende beskæftigelse
Konklusionen var ifølge Nils Groes, at hvis velfærden skal stige, og regeringen nå sine mål, må
arbejdsstyrken også stige og matche denne vækst. Intet tyder i den retning. Vi er tværtimod på vej
mod faldende beskæftigelse.
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 6