Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

status, psykologiske problemer) (Halvorsen & Johannessen 1991; Drury 1993; Trommel & Vroom
1994).
Pull forklaringer betoner, at tilbagetrækningen er frivillig, dvs. tilbagetrækningen
beror på individets frie valghandlinger, og at tilbagetrækningsbeslutningen er forankret i attraktive
tilbagetrækningsordninger (Dahl 1999), der gør, at det bedre kan betale sig for ældre lønmodtagere
at forlade arbejdsmarkedet end at arbejde (Wadensjö 1985). Pull forklaringer er særligt
dominerende i de økonomiske videnskaber, der beskriver tilbagetrækningsordningerne som
incitamentsstrukturer, og tilbagetrækningen som incitamentsvirkninger.
I lighed med pull, betragter også jump-forklaringer tilbagetrækningen som et
frivilligt udbudsfænomen. Ved tilbagetrækningen er det enkelte individ dog ikke styret af
økonomiske rationaler, beregninger eller motiver. Langt mere er det ønsket om selv-aktivering i en
meningsfuld og aktiv ‘tredje alder’, der begrunder tilbagetrækningen. Et tidligt otium kan således
være begrundet i ønsket om at indlede nye livs-projekter (rejse jorden rundt m.v.), dyrke familien
m.v. Når selv-realiseringen er det dominerende motiv bag tilbagetrækningen, så spiller kvaliteten
og generøsiteten i de velfærdsstatslige ydelser en sekundær betydning for
tilbagetrækningsbeslutningen. Et muligt fald i den materielle velfærd vil således blive kompenseret
af en forbedret livskvalitet.
Distinktionen mellem push, pull og jump faktorer gør det klart, at forandringer i
incitamentsstrukturerne efter al sandsynlighed ikke vil have nogen effekt på
tilbagetrækningsmønstrene, for så vidt som tilbagetrækningen primært er begrundet i push eller
jump faktorer. Vilkårlige forandringer i incitamentsstrukturerne vil altså ikke hæve den
gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, hvis den tidlige tilbagetrækning er
efterspørgselsdetermineret, dvs. en effekt at beslutninger og valg truffet af arbejdsgivere.
Det skal dog samtidig nævnes, at det kan være meget vanskeligt at drage klare
skelnelinier mellem push, pull og jump situationer. F.eks. er beslutningen om at gå på efterløn i
teknisk forstand en individuel og frivillig beslutning, dvs. det er det enkelte individ, der suverænt
har afgjort, om vedkommende ville trække sig tilbage eller ej, men reelt kan den berørte (begrundet
eller ubegrundet) have følt sig under pres fra arbejdsgiveren, kollegaer, fagforeningen m.v. med
henblik på at træffe beslutningen om tilbagetrækning (Mallier & Shafto 1992:40). Tilsvarende
behøver f.eks. push og pull ikke at udelukke hinanden, men indgår snarere i gensidige samspil.
Dette er f.eks. tilfældet, hvis en arbejdsgiver foretager afskedigelser med forventning om, at de
sociale og økonomiske omkostninger herved kompenseres via offentlige tilbagetrækningsordninger
(Schultz et.al. 1998:46). Det bør endvidere nævnes, at individer kan foretage
efterrationaliseringer/der kan ske erindringsforskydninger omkring tilbagetrækningsbeslutningen,
hvorfor individers selv-rapporterede begrundelser for tilbagetrækningen kan skjule de reelle
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 91