Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

svarer, at de laver besøgstjeneste og yderligere 2% laver andet klient/personrettet arbejde. Selv
dette arbejde erstatter kun i begrænset omfang offentlig service. Det skyldtes bl.a. at frivillige, der
arbejder direkte med personer, netop bringer noget kvalitativt anderledes til mødet, end hvad den
professionelle offentligt ansatte kan og bør.
Langt hovedparten af frivillig aktiviteter er organisering, ledelse, uddannelse, information og
praktisk afvikling af arrangementer, udflugter mv.
Derimod har det frivillige arbejde utvivlsomt en stor forebyggende virkning. Et eksempel er den
revolution, der er sket i ældre menneskers kropskultur. I 1964 var det 2% af de ældre over 70 år,
der dyrkede motion eller sport. I 1998 var tallet 37%. Helt tilsvarende stigninger finder man blandt
de 50 og 60 årige 19. Disse ændringer er i høj grad sket takket være forsøg og eksperimenter i civil
samfundet. De mange sociale kontakter og bekendtskaber som frivilligt arbejde også skaber,
bidrager til at holde mange ældre i gang med et aktivt liv.
Der er formentlig noget større Aerstatningseffekt@ i det uformelle frivillige arbejde. Vi ved
desværre ikke ret meget om dette arbejde, udover at det ofte har karakter af pasning af syge, hjælp
til indkøb, rådgivning, løse praktiske problemer osv. Særlig virkningsfuld er utvivlsom den bistand
som ældre yder som bedsteforældre, hvor de i mange tilfælde forebygger sociale problemer.
Den helt store erstatningseffekt optræder indenfor familien/husstanden. Et par undersøgelser
illustrerer hvor store ressourcer, der findes og som i nogen tilfælde kan mobiliseres af beskeden
offentlig støtte.
Et amerikanske randomiseret studie viste, at gav man ægtefælle og familie til Alzheimer patienter i
de tidlige faser af sygdommen seks undervisningsgange og en stående mulighed for at få råd fra en
erfaren sygeplejerske udsatte det patientens henvisning til plejehjem i gennemsnitligt et år 20. Det
er en effekt, der langt overgår hvad man forventer af den eksisterende medicin mod Alzheimer
(Donepezil).
Et andet eksempel er den beskedne udbygning af plejehjem i USA i de seneste årtier. Umiddelbart
peger alt på, at der burde have været en efterspørgselsdrevet eksplosion af plejehjem. De ældre har
færre og mere udearbejdende børn, der ikke har tid til at passe dem. De ældre er langt mere
velhavende end før og de får tilmed større skattesubsidier til plejehjemsudgifter end før. Hertil
kommer en deregulering af adgangen til at drive plejehjem. Men alligevel er væksten udeblevet. Og
det kan ikke forklares, som den tilsvarende situation i Danmark ofte bliver, som en følge af
offentlig påholdenhed. Behovet for plejehjem blandt ældre amerikanere er simpelthen blevet
mindre. Den forklaring forskerne når frem til, er at de ældres ægtefæller har fået langt flere kræfter
19 Kilde: Friberg: Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998, SFI 00:1, 2000 og Koch-Nielsen og Anker: Det frivillige
arbejde, SFI, 1995
20 Kilde: Mittelman MS ,Ferris SH , Shulman E , Steinberg G , Levin B: A family intervention to delay nursing home
placement of patients with Alzheimer disease. A randomized controlled trial. JAMA, 276(21): 1725-31 1996
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 136