Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

Men hvis man nu skulle systematisere det – fordi vi er i en situation, hvor der inden for nogle
områder, det gælder i meget væsentlige grad det offentlige område, hvor vi faktisk er i den
situation, hvis man så skulle systematisere det, hvad er det så for nogle ting, der skal til?
Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge, og det er måske mest Nina Smith, jeg
spørger: Hvis man nu prøver at systematisere sig ud af den onde cirkel, der ligger i, at vi på den ene
side ønsker – havde jeg nær sagt – et perfekt dansk, men på den anden side godt ved, at man lærer
ikke et perfekt dansk, hvis man ikke bruger det, og det vil sige, at vi skal altså have brudt den onde
cirkel, der er med, at sproget kan være en barriere samtidig med, at den effekt der ligger i, at man
får arbejde, er det, der løser sprogbarrieren.
Og der tænker jeg på den store offentlige sektor, hvor vi i princippet i hvert fald kan
bestemme, det kan vi jo ikke i den private sektor, men i princippet kan vi bestemme i den offentlige
sektor. Hvad er det for nogle betingelser, vi skal sætte?
Jeg tror, nogle af dem er normeringsbestemte. Altså jeg mener, at i mange af den typer job,
hvor der er tale om normeringer, der skal der være en normeringsrummelighed, som åbner
mulighed for, at man netop ikke har den fulde effekt fra dag ét, for det første. For det andet at man
måske afsætter ressourcer til kollegaoplæring. Er der forsøg med, at man laver
kollegasprogundervisning og ikke forestiller sig, at sprogundervisning er noget, der foregår isoleret
i et klasserum, men at arbejdet foregår med kollegasamarbejdet? Der mener jeg, der ligger nogle
muligheder. Men det vil jeg godt høre Nina Smith, om det er noget, der eksperimenteres med?
Og så vil jeg sige, at der er erfaring for, at danskere er nogle af de mindst tolerante i forståelsen af
deres eget sprog. Og når jeg siger det, så prøv at tænke på, hvor mange varianter af engelsk, I hører
rundt omkring i alle mulige sammenhænge. Altså hvis jeg var englænder, ville jeg føle mit sprog
fuldstændig radbrækket, og man kan undre sig over, at englændere faktisk forstår det, der kommer
ud ad munden på f.eks. danskere.
Men danskerne er meget, meget specifikke i deres krav til, hvad perfekt dansk er. Og man
skal ikke gå mange nuancer fejl af dybden af et ”a”, før man er kasseret som værende én, der taler
med accent.
Og der tror jeg, der er brug for noget holdningsbearbejdning, og jeg mener, det er noget
specifikt. Andre sproggrupper har det ikke nær så specifikt som danskerne har. Så der tror jeg altså,
der er noget at arbejde med der. Men jeg vil mest spørge til det der med forsøg på at bryde den
onde cirkel, der hedder: Sprogforudsætning og sprogbarriere.
Ordstyrer:
Ja tak. Og jeg vil hurtigt give ordet til oplægsholderen. Værsgo Nina.
Nina Smith:
For det første var det spørgsmålet fra Laustsen vedrørende, om ikke det i virkeligheden var
internationalt asocialt at forsøge at tiltrække de bedste hoveder fra udviklingslande og lign. Det kan
man jo ikke helt afvise, hvis det virkelig sker i meget stor stil. Jeg tror så også, man skal se på den
måde, at mange af dem jo heldigvis vender tilbage til deres egne lande igen og måske medbringer
ny viden osv. efter at have været 4-5 år i et vestligt land, så på den måde mener jeg ikke, man skal
se det så ensidigt.
Og noget af det vi i hvert fald måske kunne gøre meget mere ved, det var at prøve at lokke
unge fra østeuropæiske lande og andre steder, som faktisk søger i ret stort omfang at komme ind på
danske uddannelsesinstitutioner, give dem en uddannelse osv., måske beholde dem i nogle år, og så
kan de komme tilbage til deres eget land og i virkeligheden hjælpe dem, også udviklingsmæssigt.
Der har vi faktisk en udfordring, fordi vi mangler, hvad skal vi sige, der er ret stor søgning på
Østeuropa til den slags ting. Vi har ikke plads til dem, som det er lige nu, og vi gør det ikke i
synderlig grad.
Så er der alt det omkring ydelsesniveau og lønstrukturer osv. Jeg sagde lidt, temmelig
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 45