Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

Der er utvivlsomt mange forklaringer på den i international sammenhæng dårlige placering af
Danmark mht. integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet. En væsentlig årsag er uden tvivl,
at den relative tilvækst til indvandrergruppen har været meget stor i Danmark, såvel som i nogle af
de øvrige europæiske lande, dvs. i gennemsnit har de danske indvandrere opholdt sig betydeligt
kortere i landet sammenlignet med f.eks. indvandrere i de traditionelle indvandrerlande. Derudover
er selve indvandringspolitikken i de forskellige lande væsentlig. Hovedparten af nettotilgangen af
indvandrere i Danmark er flygtninge eller familiesammenførte indvandrere fra ikke-vestlige lande,
mens Danmark ligesom de øvrige europæiske lande ikke har en bevidst migrationspolitik, der
direkte retter sig mod at tiltrække kvalificeret arbejdskraft inden for de områder, hvor der er mangel
på arbejdskraft. Dette er modsat bl.a. Canada og Australien, der på basis af eksplicitte
pointsystemer tildeler opholdstilladelser til indvandrere med de ønskede kvalifikationer, alder osv.
Det er dog næppe hele forklaringen. OECD’s sammenligninger indikerer, at nogle af de lande som
har størst problemer med integrationen er små lande med sprog, som kun tales i små sprogområder.
Der er mange internationale undersøgelser, som dokumenterer betydningen af sprogkundskaber
ifht. en vellykket integration. En anden barriere er kulturelle forskelle og diskrimination. Den
relativt homogene danske befolkning er på den ene side er med til at sikre en sammenhængskraft i
samfundet, som bl.a. er en af forudsætningerne for opbakningen til den offentlige sektor med stor
omfordeling og et højt skattetryk. På den anden side kan det netop i forbindelse med integrationen
af indvandrere være en af barriererne, fordi det bliver sværere for indvandrere med en
fremmedartet kulturbaggrund at trænge ind i det homogene samfund. Der findes enkelte danske
undersøgelser, som klart indikerer, at der foregår diskrimination på arbejdsmarkedet mod
indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Manglende kvalifikationer og relevant uddannelse hos en stor del af indvandrerne er naturligvis
også en alvorlig barriere mod integration. De voksende kvalifikationskrav og den generelle
udvikling fra industrisamfund til videnssamfund gør det i stigende grad vanskeligt for de fleste
indvandrere at få hurtigt fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi en stadig større del af jobbene kræver
specifikke kundskaber, evner til samarbejde og kommunikation, viden om kultur osv. Dette står i
modsætning til indvandringsbølgen af gæstearbejdere fra slutningen af 1960erne, hvor
gæstearbejderne besatte jobs i industrien uden nødvendigvis at have nogen synderlige
sprogfærdigheder eller kvalifikationer i øvrigt, udover deres fysiske kvalifikationer.
I modsætning til USA og andre lande uden for EU er der i de fleste EU-lande relativt høje
mindstelønninger, som dækker større eller mindre dele af arbejdsmarkedet. Lønspredningen, dvs.
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 109