Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

Derfor er det i Dialogkampagnens arbejde slående at konstatere en høj grad af manglende
synlighed på arbejdsmarkedet i Århus. En manglende synlighed, som skyldes at ledige nydanskere
ikke søger de ledige jobs. Undersøgelser understøtter det. Og det til trods for den formulerede
åbenhed, mange virksomheder udtrykker. Troen på job er for mange ledige nydanskere ikke til
stede. Langtidsledighed skaber lavt selvværd, og problemet er, at det spreder sig som ringe i
vandet. Den sociale arv slår igennem.
Men også trods virksomhedernes åbenhed over for nydanskere er der samtidig
mange virksomheder, som ikke i deres rekruttering af medarbejdere orienterer sig i forhold til
nydanskere. Også her er der tale om manglende synlighed. Rekrutteringsmønstret på
virksomhederne på den ene side og mange ledige nydanskeres jobsøgningsmønstre passer ikke
sammen.
Det, der er centralt, set ud fra en integrationssynsvinkel, er, at der arbejdes meget på
at ændre ledige nydanskeres jobsøgningsmønstre, så det passer sammen med virksomhederne, og at
virksomhederne reelt også i handling orienterer sig mod nydanskere, bl.a. ved i annoncer at
fremhæve nydanskere som en gruppe, man gerne ser ansøgninger fra m.v. At der meget konkret
arbejdes på at formidle konkrete jobsøgningsredskaber til ledige nydanskere differentieret i forhold
til individuelle behov.
På Lokalcentret Gjellerup og i Afdelingen for Sundhed og Omsorg har man et tæt
samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i Århus. Og det går ud på at rekruttere unge
nydanskere til uddannelse og jobs inden for ældreområdet. Der er således oprettet et særligt
indgangsår for nydanskere, som forbereder de unge på de krav til dansk, engelsk og naturfag, som
uddannelsen til social- og sundhedshjælper stiller.
I dag er Lokalcentret oppe på at have 12 pct. tosprogede medarbejdere ud af 97
fuldtidsstillinger. Og dertil kommer så et stort flow af aktiveringspersoner. Aktiveringsredskabet er
et personalepolitisk valg, som brugt rigtigt kan skabe forudsætninger for, at den enkelte går videre i
et uddannelsesforløb for endelig at opnå ansættelse på ældreområdet. På den måde bliver aktivering
også på længere sigt et rekrutteringsredskab, fordi aktivering er med til at motivere den enkelte til
at uddanne sig inden for ældreområdet. Lokalcentret er på den vej kommet ind i en positiv spiral,
hvor det rygtes blandt nydanskere, at Lokalcentret er en arbejdsplads præget at mangfoldighed,
hvilket igen tiltrækker flere nydanskere.
På trods af succeserne i Gjellerup må jeg så sige, at på mange virksomhederne
bruges alle mulige interne forhold som begrundelse for, at der ikke ansættes nydanskere. Mange
erfaringer har vist, siger man, at der blandt medarbejdere ikke er den nødvendige rummelighed.
En anden beskrivelse kunne være, at mangel på viden og deraf følgende usikkerhed blandt
medarbejderne fastlåser og hæmmer en nødvendig åbenhed.
Vi konstaterer, at der er et stort behov for vidensformidling og diskussion
medarbejdergrupper imellem. Erfaringer fra virksomheder, som har ansat
nydanskere, viser, at det faktisk gavner virksomheden med forskellige kulturer ansat. Det har
vist sig, at samarbejdet kolleger imellem, danskere og ikke-danskere, når man først er inde i
varmen, har flyttet opmærksomheden fra ”én af dem” til ”én af os”.
Flere virksomheder udtrykker en kulturel mangfoldighed, det der også populært hedder
diverse management som et begreb, som en fordel for virksomheden på flere planer, og disse
erfaringer synes vi selvfølgelig, og det gør jeg også nu, skal bredes mere ud.
Ja, vi har ikke oplevet særlige problemer blandt personalet i forbindelse med ansættelse af
nydanskere. Tværtimod har det fra starten været tydeligt, at den sproglige barriere i det daglige
arbejde med at pleje og drage omsorg for ældre flygtninge eller indvandrere bliver betydeligt lettere
at overkomme. Vi har kort sagt brug for dem.
Og et godt eksempel på det det er den månedlige informationsdag om sundhed på
Lokalcentret. Her arbejder sygeplejersker og tosprogede medarbejdere sammen om at oplyse ældre
om diabetes. Og der er etableret et fællesskab, som er fagligt defineret, idet vores tosprogede
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 41