Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

så stor gruppe stadig vil skulle leve et pensionistliv for folkepensionen. Der er tilsvarende meget
stor forskel på den nedslidning, som den kvindelige gymnasielærer og den kvindelige
rengøringsarbejder bliver udsat for og derfor også for hvilken rolle de hver især kan indtage på
arbejdsmarkedet som ældre.
Det er velkendt, at midaldrende kvinder, der i udgangspunktet har en mellemlang videregående
uddannelse, er langt de mest efteruddannelsesaktive på det danske arbejdsmarked. De vil typisk
foretage flere karriereskift, sjældent blive betalt i forhold til uddannelsesinvesteringen, men dog
trods alt opspare ret betydelige pensionsmidler, og derfor også kunne udfolde et pensionistliv som
er præget af større velstand. De vil formentlig også, hvis de får lov, blive længere på
arbejdsmarkedet. Hvis altså efterspørgslen varer ved.
Og så er der den gruppe af kvinder over 50, som ingen foretager sig noget overfor, nemlig gruppen
af indvandrerkvinder, som aldrig har lært dansk. Mange har ment, at der i denne gruppe burde være
et betydeligt potentiale for omsorgsfagene. Men problemet er stadig, at sproget er en meget
vanskelig barriere at overvinde, og denne gruppe har ikke fået et tilstrækkeligt incitament til at
overvinde denne barriere.
Kan arbejdsmarkedet rumme både rummelighed og differentiering?
Der er ikke nogen tvivl om, at disse meget uddannelsesaktive kvinder er gode til at orientere sig
mod et holdbart arbejdsliv, hvor de gennem ny uddannelse skaffer sig selv større fleksibilitet i
forhold til den første uddannelse. Men problemet for fremtidens rummelige arbejdsmarked er
derfor at rumme så stor differentiering blandt arbejdstagerne, ikke at tænke så traditionelt, når der
nyrekrutteres. Uden at vide det præcis er det mit indtryk, at disse kvinder sjældent får kredit for den
samlede meget høje uddannelse. Konkret ved vi, at kvinder på mellemuddannelsesniveauet ikke
lønmæssigt bliver nær så højt placeret som mænd med samme uddannelsesniveau.
Samtidig må vi også erkende, at den økonomiske kategori 'arbejde' ikke længere er en ensartet,
sammenlignelig og målbar størrelse, og at derfor efterspørgsel på den ene type arbejdskraft sagtens
kan forekomme samtidig med at der er arbejdsløshed blandt andre. Flaskehalse på arbejdsmarkedet
lader sig ikke bare udvide gennem rummelighedsbegrebet.
Vort arbejdsmarked bevæger sig i en retning, hvor fleksibilitet og omstillingsevne er forbundet
med evnen til at tilegne sig stadig mere komplicerede og boglige kvalifikationer. Hvor der stilles
store krav til kommunikative færdigheder og specialviden, der til stadighed fornyes. Det er ikke mit
indtryk, at strategien for det rummelige arbejdsmarked i tilstrækkelig grad har reflekteret denne
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 147