Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

det altså også noget ekspertbistand. I hvert fald som minimum nogle ældre, der er superbrugere,
som kan hjælpe andre ældre med at foretage nogle købsbeslutninger osv. osv.
Ordstyrer:
Ja, tak. Så er der kun et par minutter til Anders Hede.
Anders Hede:
Ja, det er vanskeligt med så mange store ting.
Jette Gottlieb sagde, vi har udviklet et meget professionelt omsorgsbegreb. Jeg er ikke helt
sikker på, man skal sige vi i den her sammenhæng. Det er meget forskelligt, hvordan professioner
definerer sig selv, om de definerer sig selv som professionelle, som kan noget, ingen andre kan,
som man skal være medlem af professionen for at kunne. Eller om man bare er én, der lever af det
og måske er lidt bedre end andre.
Altså vi skal bruge ting fra – hvad skal man sige – foreningslivet. Et træk fra sådan noget
som amatørteater f.eks. det, at de har et stort og for alle parter meget fint samarbejde mellem
amatørskuespillere og professionelle skuespillere. Amatørskuespillerne synes, det er enormt
morsomt at være sammen med professionelle og lure tricks af. Det samme kan man også se inden
for amatørforskning. Amatørforskere synes, det er sjovt at være sammen med professionelle
forskere og snakke om fugle, og hvad de ellers gør. Der er der nogle professioner – jeg skal nok
lade være med at nævne nogen – som har den dér tendens til at sige: ”Vi er de eneste, der kan. Vi
kan ikke lære andre nogen tricks”. Det er dér, jeg tror lidt, man kan gøre noget. Nogle professioner
kunne tænke over, om de er åbne nok.
Omkring boligformer: Vi ved ikke så forfærdelig meget om det, men én ting som man
erfaringsmæssigt ved, er, at parcelhuse måske ikke er så tossede endda. Noget af det, der virkelig
betyder noget i boligkvarterer, det er, om man ser hinanden. Altså om menneskene er der, om de er
synlige. Det afhænger meget af en meget elementær ting, der hedder forhaver. Er der forhaver i et
boligmiljø – hvis der er det, så kender folk hinanden meget bedre, end hvis der ikke er. Det er helt
elementært. Det er ret kriminelt ikke at bygge boligkvarterer uden forhaver.
Så vil jeg sige, ja, jeg kan ikke helt dy mig nu. Jeg optræder jo ikke som ekspert med
faggrænser, men jeg kan sige, jeg har tidligere arbejdet 5 år som bureaukrat i sundhedsvæsenet og
siddet langt ude på afdelinger, så jeg var den eneste, der ikke rendte rundt i hvid kittel. Min erfaring
er, at der er faggrænser. Men de varierer fra afdeling til afdeling. Det er helt tilfældigt rent ud sagt,
hvad man laver de forskellige steder. Nogle steder laver sygeplejerskerne noget, laboranterne laver
andre steder osv.
Der sidder altså efter min bedste overbevisning ikke nogen slemme fagforeninger fra
København og dikterer, hvor de der faggrænser skal være henne. Det er noget, folk finder ud af
lokalt, meget ofte temmelig uhensigtsmæssigt, bevar mig vel. Men kunsten i faggrænser er altså at
finde de rigtige faggrænser, for vi taler jo også jævnligt om, at læger ikke skal lave noget, de ikke
er uddannet til. De skal ikke rende rundt og lege sekretærer. Det er for dyrt og dårligt og sådan
noget. Kunsten er mere lokalt at kunne vende og dreje de her ting.
Når folk henviser til overenskomsten, har jeg erfaringer for, at afdelingssygeplejersker og
lignende ofte ikke henviser til den mest aktuelle overenskomst, men til én, der gjaldt for en 3-4 år
siden, fordi de har ikke nået at sætte sig ind i den seneste nye, der kommer.
Nogle overenskomster er simpelthen så komplekse med lønberegninger, og når man har
budgetansvar på sygehuse, skal man have overblik over noget sådant, – det kan man ikke rigtigt
følge med i. Men det er et andet aspekt af overenskomster end det med at definere faggrænser. Det
er et meget mere lokalt skabt problem, at alle de mennesker, der render rundt i så komplicerede
organisationer som et sygehus – I har jo også faggrænser i Folketinget – prøv at jokke ind over en
af jeres kollegers udvalgsområde og udtale jer vidt og bredt, så vil I også få problemer, ikke?
Men det var som sagt en lille sidebemærkning. Jeg vil stoppe her.
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 61