Behov for ændringer på arbejdsmarkedet? - Teknologirådet

medarbejdere er social- og sundhedsassistenter eller hjælpere. I samarbejde med en frivillig
forening er der en anden tosproget medarbejder, som rådgiver og informerer om kommunale tilbud
og ydelser i form af hjælpemidler, medicinkort osv., og således hjælper ældre flygtninge eller
indvandrere med at rette henvendelse til relevante steder.
Disse medarbejdere har en unik mulighed for at forbedre effekten af afdelingstiltag, og det er
af den grund, at de er respekterede og afholdte blandt deres kolleger. Som sygeplejersken siger: Det
letter vores arbejde. De værdsættes altså ikke bare som tolke, men som kvalificeret, uddannet
arbejdskraft, og det handler om at blive indlemmet i det arbejdsliv, at blive indsluset og blive sat
ind i en fælles arbejdsopgave.
De virksomheder, Dialogkampagnen har samarbejdet med gennem etablering af det, vi
kalder vores ambassadørkorps har tydeligt vist, at der har været en klar og en fælles
personalepolitisk vilje bag integrationen af nydanskerne på virksomheden, hvor også en bevidst
valgt indslusningsform har været og er naturlig.
Det er derfor en central erfaring, at personalepolitisk stillingtagen og en indslusning, som
bygger bro fra én af dem til én af os er vigtig, og den er meget almindelig, synes jeg. Man
starter ikke på et nyt job med at yde 100 pct. En stigende bevidsthed om indslusningens betydning
kan derfor anbefales.
Ja, de fleste ældre danske brugere, de er – eller de bliver – meget glade for deres tosprogede
medarbejdere, når de først lærer dem at kende. Et eksempel, det er det berømte tørklæde eller slør,
som nogle muslimske kvinder bærer. Vores øvrige personale fortæller, at brugerne efter kort tid
slet ikke ser sløret, men kun personen, der bærer det. Det er kun i det allerførste møde, at tørklædet
skaber en reaktion, og de ældre oplever ofte mødet, og de oplever ofte disse medarbejdere som
specielt omsorgsfulde. Og der er eksempler med flere svagtseende ældre, som ikke kan se
forskellen og derfor ikke spontant reagerer med forbehold.
Det eksempel understreger kun to ting: For det første; Måske unødvendigheden af de
forbehold, som man kan have fra danskeres side, men også for det andet: Den store betydning, som
sproget spiller for rekrutteringen og nydanskerens mulighed for at begå sig og dermed også den
enkeltes ansvar for at lære dansk.
Det er i det hele taget hensigtsmæssigt, hvis man fra begge sider fokuserer mindre
på det etniske. At man også i en overført betydning er ”blind”. En af vores tosprogede
medarbejdere sagde til mig den anden dag: Det er en fordel at være blind. Man ser jo ikke altid på
sig selv som indvandrer. Det er noget, man får at vide.
Igennem dialogkampagnen er så et andet problemfelt blevet synligt, nemlig det vi kalder
mødet mellem de forskellige kompetencer i forhold til kvalifikationerne.
Vore erfaringer viser fra virksomhederne, at der er en tendens til, at der er for lidt viden –
godt nok differentieret – men dog alligevel blandt nydanskere om forholdet mellem kompetence på
den ene side og kvalifikationer. I dag er uddannelse – og dermed kvalifikationer – ikke
udelukkende centrale. Den enkeltes personlige kompetence er mindst lige så vigtig.
Altså skal der på grund af ovenstående gøres en meget, meget vigtig og stor indsats for at
nydanskere bliver mere klar over, hvilke kompetencer, der efterspørges på virksomhederne. Og i
det, som du også sagde, Nina, at der arbejdes meget på – endnu mere, end vi gør nu – at de
medbragte kompetencer og kvalifikationer, man har fra hjemlandet, faktisk får mere værdi, end jeg
oplever på arbejdsmarkedet i dag, at de får.
Det kan ikke gentages nok, hvor meget sproget betyder på den enkelte arbejdsplads. Og der
er stadig en stor opgave i trods den nye sprogskolelov osv. at udvikle sprogundervisningen, så den
endnu mere er sammenhængende med virksomhedernes sproglige behov, uden at det sproglige
begrebsapparat nedprioriteres.
Det, jeg mener med det, er: Arbejdspladsen som en eksemplarisk ramme, som fysisk ramme
for sprogundervisningen og som sprogligt afsæt. Men jeg har også lyst til at sige, at jeg oplever et
behov for, at vi som danskere har en større åbenhed og differentieret forståelse af, hvilket niveau af
Rapport: Det aldrende samfund – behov for ændringer på arbejdsmarkedet? Høring den 26. oktober 2001
side 42