Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB
Til teorien om sansningsbaserede socialitetsformer indfører Maffesoli et begreb om neotribale
fællesskaber, som er karakteriseret ved at opstå på grund af nogle individers fælles affektive
tiltrækning af et objekt og ved at bestå af de individer, der deler disse æstetiske præferencer
(Maffesoli 1996). Disse neotribale fællesskaber kan forstås i kontrast til modernitetens
kontinuerligt eksisterende og kontraktuelle fællesskaber, idet de neotribale fællesskaber
nærmest dannes på modsat vis; fællesskaberne opstår gennem individers fælles tilslutning til
en bestemt genstand eller mode (Odde i Larsen & Pedersen 2011:451). Dette implicerer, at
der i sammensætningen af fælleskabets medlemmer opstår et element af tilfældighed samt en
mulighed for, at fællesskabet kun eksisterer kortvarigt (Ibid.). Både tilfældighedselementet i
deltagersammensætningen og den kortvarige ”nu”-eksistens kan siges at være kendetegnende
for den socialitet, der omgiver vores digtoplæsningen og lyrikkulturen.
Maffesoli bruger metaforen ”an affectual nebula” (en affektiv eller stemningsmæssig
stjernetåge) til at indkapsle den både intense og diffuse karakter, socialiteten i dag antager
(Maffesoli 1996:76). Dette affektive fællesskab er i sin natur spontant og flygtigt, hvorfor det
kan siges at have karakter af et vandrende massefællesskab (Ibid.). De neotribale fællesskaber
skal således ikke forstås i en gængs antropologisk forstand som nogle skarpt definerede eller
afgrænsede klaner, men snarere som fællesskaber, der i sin form netop er flygtige såvel som
flydende.
”In fact, in contrast to the stability induced by classical tribalism, neo-tribalism is characterized by fluidity,
occasional gatherings and dispersal (…). Through successive sedimentation, the aesthetic ambience mentioned
earlier is constituted” (Maffesoli 1996:76)
En egenskab ved denne flydende socialitetsform er, at fællesskaberne med deres ikke-
kontraktuelle og ikke-formaliserede karakter kan forgå lige så impulsivt, som de er opstået.
2.3 OPSAMLING: FLYGTIGE FÆLLESSKABER I BYEN
Man kan ud fra Maffesoli sige, at den socialitetsform, der eksisterer i de moderne storbyer
bliver skabt omkring nogle æstetiske flader, som individer drages mod og affektivt
identificerer sig med. Når det er i storbyen, at disse æstetiske flader opsøges, er det ud fra
Bech fordi, at vi som individer bliver opmærksomme på denne proces af æstetisering, og
gestalter os selv herud fra. Hos Simmels lærer vi, at individet har brug for at skille sig ud som
et unikum for ikke at blive en del af en overfladisk masse. Lyrikkulturen kan med Maffesolis
termer forstås som en socialitetsform, hvor der skabes en identifikation deltagerne imellem, i
deres fælles dyrkelse af digtoplæsningen. Dyrkelsen af den æstetiske oplevelse i
11 af 60