Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE AF
DIGTOPLÆSNING
Vi har indtil nu beskæftiget os med, hvordan den æstetiske oplevelse frembringer emotionel
energi, som intensiveres ved, at der sker en kollektive beruselse. Hvordan ønsket om at opnå
denne æstetiske oplevelse kan betragtes som motivationsfaktor for dyrkelse af den æstetiske
oplevelse, vil vi argumentere for i det følgende.
8.1 DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE SOM MOTIVATION
Schiermer fremhæver som bekendt, at en dyrkelse af et bestemt objekt, sker på baggrund af
en personlig, affektiv tiltrækning. Tiltrækningen af det modiske objekt bygger således på
individets fascination af og kærlighed hertil – det er denne, der udgør motivationen for at
dyrke objektet. Vi mener på baggrund af vores informanters affektive beskrivelser af deres
oplevelser med digtoplæsning at kunne tolke, at de har en oprigtig fascination af objektet
samt får et personligt udbytte, emotionel energi, ud af den æstetiske beruselse, de oplever.
Man kan, hvis man bruger Schiermers forståelse af mode, derfor tolke informanternes
fænomenologiske beskrivelser som et udtryk for, at de oprigtigt har en kærlighed til objektet,
og at selve essensen af den æstetiske oplevelse således i sig selv udgør en motivationsfaktor
for at dyrke digtoplæsningen. I denne forståelse bliver forførelsen af objektet i sig selv den
bærende motivation, og digtoplæsningsdeltagernes dyrkelse bliver således en dyrkelse for
digtoplæsningens skyld.
8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM”
Før vi går videre ind i den hermeneutiske del af analysen, ønsker vi at fremhæve en central
sproglig overgang, vi oplever empirisk. Informanterne skifter fra, i den fænomenologiske
beskrivelse af den æstetiske oplevelse i digtoplæsningssituationen at tale i ”jeg-form”, til at tale
i 3.person, når de reflekterer over digtoplæsningsmiljøet i bredere forstand. Læg i det følgende
mærke til, hvordan informanten i karakteristikken af, hvilke typer, der dyrker
digtoplæsningen, først taler sig selv ud af miljøet ved brugen af 3. persons pluralis, ”de”, for
senere at inkludere sig selv, som en del af det miljø, hun typificerer.
Rebecca: ”Jeg tror, der er ret mange mennesker, som gerne vil være
typen, der går til digtoplæsning…” (Rebecca l. 429-430)
(…)
” ... der er meget de der sådan rigtig smarte typer, som går i meget dyrt
tøj, som skal se ud som om, det ikke er meget dyrt, altså de der rigtig...
45 af 60