Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

kan forstås som et modisk objekt, hvormed deltagerne kommunikerer visse tegn om sig selv, bygger eksempelvis på vores forforståelse (disse fremgår af Bilag B). Vi har efterstræbt at bruge vores forforståelser konstruktivt, ved at gøre os dem bevidste og udfordre dem i mødet med informanterne, således at vi har kunne undgå, at de skulle blokere ny viden (Alvesson & Kaaremann 2005:123f). Vi har således forsøgt at skabe en cirkulær vekselvirkning mellem egne teoretiske anskuelser, vores forforståelser, og informanternes beskrivelser, som de er kommet frem i interviewsituationen. Denne konstante vekselvirkning, som skaber baggrunden for vores nye forståelser, kan sættes i relation til det centrale begreb om den hermeneutiske cirkel. Her foreskrives det, at helheden må forstås ud fra delene, hvor enkeltelementerne i vores informanters beskrivelser, bruges til at forstå fænomenet digtoplæsning som en helhed (Gadamer i Gulddal & Møller 1999:154). Selve den vekselvirkning, der sker i mødet mellem vores informanters udtalelser og vores forståelser, kan betegnes som en horisontsammensmeltning, der dækker over den kontinuerlige proces af intersubjektivitet, der finder sted under den givne kontekst – fx interviewet – mellem informant og forsker (Ibid.:163). En total sammensmeltning er en proces og et ideal. Dog er vi opmærksomme på, at vi som forskere ikke kan opnå denne privilegeret adgang til informanternes fulde bevidstheder (Denzin 2002:354). I analysen vil en række af de opnåede forståelser bero på en tolkning af, hvordan informanternes ytringer om deres bevæggrunde for at deltage i digtoplæsninger, samt deres betragtninger om miljøet omkring lyrikkulturen, kan være med til at skabe et billede af de potentielle bagvedliggende sociale dynamikker. 4.3 EMPIRIENS STATUS Med ovenstående forståelser finder vi det centralt at afklare, dels hvilken status empirien har, samt hvilken rolle, vi som forskere spiller heri. Hvad der i den forbindelse betragtes som gyldig viden, og hvad der endvidere betragtes som sandheder divergerer i princippet alt efter hvilken epistemologisk tilgang, der anvendes. Et sprogligt eksempel der illustrerer dette er, om vi som forskere indsamler eller genererer empiri. Polkinghorne (1989:50) og Giorgi (1992:134), der begge er fortalere for den fænomenologisk, deskriptive tilgang, vil her påpege at informantens beskrivelse af oplevelser og følelser, må forstås som data eller bevis, der ”råt” kan indsamles af forskeren og forstås som ”gyldig viden”. Vi finder, med vores undersøgelse i sigte, at denne betragtning er en idealisering af virkeligheden, og vi benytter i stedet betegnelsen empirigenerering, da vi ikke mener, den fænomenologisk indsamlede empiri, kan forstås som en støjfri eksplicitering. Vi sigter derfor efter at opnå gyldig viden ved at 22 af 60
følge de validitetsmæssige overvejelser, der knytter sig til vores epistemologier, uden at stile efter opnåelse af absolutte sandheder (Maxwell 2002: 42f). 23 af 60
Page 1 and 2: Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13 and 14: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19 and 20: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 21: gælder for vores brug af hermeneut
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31 and 32: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55 and 56: mulighed for at nuancere og komplet
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?