Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

ekspliciteringer, har vi derfor brugt forskellige stimuli (Barbour & Kitzinger 1999:11f). Et
eksempel herpå er, at vi frem for at spørge til sansninger generelt, bad dem tænke tilbage på
en specifik oplevelse og beskrive denne i detaljer. Det resulterede i, at flere sansninger kom
frem, efter de havde talt sig varme ved at beskrive de mere settingsmæssige omstændigheder
etc. Endvidere holdt vi bevidste pauser 24 for at skabe rum til at give informanterne tid til at
tænke og formulere de sansningsmæssige oplevelser (Hastrup 2005:25; Polkinghorne
1989:47).
5.5 DIGTANALYSE
Fordi den tavse viden oftest udtrykkes gennem gestikulering og toneleje, har vi ønsket at
inddrage en analyse af et dokument, der kan bidrage til at sætte ord på og begrebsliggøre den
æstetiske oplevelse. Vi bruger Schack von Staffeldts digt Indvielsen fra 1804 som et tertiært
dokument i sin yderste forstand og er derved opmærksomme på, at dokumentet er en
analytisk bearbejdning af den begivenhed og stemning, som det udtrykker (Lynggaard i
Tangaard & Brinkmann 2010:139). Vi har ingen intentioner om at bruge digtet som
repræsentativt for den romantiske tidsalders forståelse af digtoplæsningen, eller som et
direkte applicérbart ”teoretisk” tekststykke, men ønsker at bruge det i sammenspil med den
fænomenologiske beskrivelse af, hvad essensen er i den æstetiske oplevelse af
digtoplæsningen. Metodisk går vi analytisk-induktivt til teksten med formålet om, at digtets
indhold kan bidrage til tilpasningen af opgavens begreber og gøre det muligt at sætte nogle
billedlige ord på den viden, der kan være svær at italesætte (Ibid.:144). Idet digtanalysen i
udgangspunktet hviler på fortolkninger, må vi holde os for øje, at vi tillægger digtet mening
efter den kontekst, som vi bruger det i. Dette betyder, at vi muligvis tolker en mening ud af
stroferne, som ikke har været intentionelle fra forfatterens side af. Derfor er det væsentligt at
nævne, at digtets repræsentativitet i forhold til undersøgelsesspørgsmålet ikke ligger i, at det
er udtryk for en bestemt tidsperiode, men at det udtrykker og beskriver en særlig stemning,
som vi genkender i empirien. Dokumentet er derfor repræsentant for en, i høj grad
bearbejdet, fænomenologisk beskrivelse af den æstetiske oplevelse, snarere end det skal
repræsentere romantikkens almene syn på lyrikken (Lynggaard i Tangaard & Brinkmann
2010:147ff).
5.6 KVALITATIVE INTERVIEWS
Hovedvægten i vores empiriske materiale er lagt i de seks kvalitative interviews, vi har
foretaget. Det kvalitative interview forstår vi som en samtale mellem to personer (plus en
24 Eksempelvis forsøger intervieweren i interviewet med Ea at skabe dette rum ved at tilbyde hende en
cookie og løsne op for stemningen.
28 af 60