Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

Det, vi her ønsker at klargøre, er, hvordan der etableres en kollektiv beruselse 7 eller bevidsthed i sociale interaktioner i forbindelse med digtoplæsningen. For at forstå denne etablering, er det dog nødvendigt at belyse de præmisser eller forhold, der ligger til grund for et veludført interaktionsritual; de såkaldte ”rituelle ingredienser”. Første ingrediens er, at deltagerne, ved eksempelvis en digtoplæsning, er nødt til at være fysisk tilstede i samme setting, før en kollektiv beruselse er mulig. Argumentet er, at kroppe i samme rum, giver mulighed for reciprokt at påvirke hinanden – en mulighed, som ikke på samme måde lader sig gøre over afstande 8 (Collins 2005:33ff, 48). Anden ingrediens er adskillelsen mellem den gruppe eller forsamling af mennesker, der udgør ritualet, og de, som er ekskluderet fra oplevelsen. Denne barriere kan både være materiel og immateriel. Pointen ligger i, at for, at der kan etableres en følelse at være del af noget unikt eller specielt, må der være en bevidsthed om, at det var os, der oplevede suset og ikke de andre. Magien udebliver hvis ”alle” er en del af ritualet, eftersom følelsen da ikke længere ville være noget specielt 9 (Collins 2005:48). Tredje ingrediens i det veludførte interaktionsritual er, at der skal være et fælles punkt for opmærksomhed: De deltagendes blikke skal være fæstnet i samme retning, eller mod samme genstand og/eller mål. Hvis de havde rettet deres opmærksomhed i hver sin retning, var der ikke noget udgangspunkt, hvorom de kunne danne en fælles stemning eller følelse (Collins 2005: 79). Sidste ingrediens er, at de deltagende skal føle den samme stemning (opstemthed, tristhed, henrykkelse etc.), før den kollektive beruselse kan opstå (Ibid.:48). De forskellige ingredienser påvirker hinanden, men især den vekselvirkning, der sker mellem tredje og fjerde ingrediens er væsentlig, fordi der konstant foregår en feedback-mekanisme mellem det output, deltagerne af ritualet får fra deres fælles fokus, til den perception, hvorfra den enkelte danner sin stemning (Ibid.). 7 Collins låner begrebet af Durkheim, der i sin religionssociologi, ønsker at vise, hvordan rituelle tilbedelser af ”hellige objekter”, inden for et religiøst fællesskab, kan udløse en kollektiv energi eller beruselse blandt deltagerne af ritualet (Durkheim 2001:171; Collins 2005:35ff). 8 Collins går i sin teori også ind i overvejelser omkring muligheden for social påvirkning adskilt af rum, hvilket dog ikke er relevant for opgavens fokus. 9 Dette betyder dog ingenlunde, at et interaktionsritual kun lade sig gøre i små lukkede forsamlinger. Collins pointerer, at store demonstrationer, sportsbegivenheder osv. også kan udgøre et interaktionsritual (Collins 2005:50). 14 af 60
Såfremt disse forhold gør sig gældende, er der mulighed for etableringen af en kollektiv beruselse, der kan udmunde sig i, hvad Collins kalder for rituelle outputs. Der eksisterer fire former heraf, men vi vil dog kun fokusere på de to første, grundet vores analytiske fokus: Det første rituelle output er gruppesolidaritet. Det, at være sammen med andre om samme dyrkelse, kan give det enkelte individ en følelse af samhørighed (Collins 2005:49). Det andet output er emotionel energi. Emotionel energi er det internaliserede output, den enkelte får, som følge af et succesfuldt interaktionsritual. Det er en følelse af selvtillid, opstemthed og overskud, som den enkelte kan have svært ved at sætte ord på (Ibid.:38f,49). 3.2 OPSAMLING: INTERAKTIONSRITUALER Det vi tager med fra Collins IR-teori i den videre analyse er for det første at kunne vurdere, hvorvidt de rituelle ingredienser er opfyldt i selve digtoplæsningen. Desuden vil vi ud fra informanternes fænomenologiske sansninger beskrive den kollektiv beruselse og emotionelle energi, der kan opstå til en digtoplæsning. 15 af 60
Page 1 and 2: Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19 and 20: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 21 and 22: gælder for vores brug af hermeneut
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31 and 32: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55 and 56: mulighed for at nuancere og komplet
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?