Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

6 ANALYSESTRATEGI
Vi vil nu præsentere vores analysestrategi med fokus på at præsentere analysens struktur og
strategi for kodning. Vi har disponeret analysen, så den overordnet følger en todelt struktur:
• Første analysedel belyser første del af problemformuleringen og søger at undersøge,
hvad der karakteriserer den æstetiske oplevelse i digtoplæsningen. Denne del vil
antage en fænomenologisk karakter. Vores formål med denne første del er at lade
informanternes erfaringer og beskrivelser stå så uberørt som muligt, for på den måde
at nå ind til essensen af den oplevelse, deltagerne har ved at gå til digtoplæsning
(Jacobsen et. al. i Tanggaard & Brinkmann 2010:197). Det er specielt under denne
del af analysen, at vores feltstudie inddrages, for også at lade vores egne erfaringer
indgå i analysen. Vi vil endvidere benytte Schack von Staffeldts panteistiske digt
Indvielsen, fordi mange af de metaforer og tanker, der ligger i digtet har vist sig
sammenlignelige med informanternes sansninger af den æstetiske oplevelse. Vi vil
analysere disse skildringer ved brug af Collins teori om interaktionsritualer, for
hermed at fremhæve den kollektive beruselse, der ligger som en integreret del af den
æstetiske oplevelse.
• Anden analysedel besvarer anden del af problemformuleringen og undersøger
således deltagernes motivationer for at gå til digtoplæsning. Denne analysedel består
af to forklaringsmodeller: Én med udgangspunkt i Schiermers teoriapparat og én
med udgangspunkt i Blumers. Vi applicerer således to teoretiske fortolkningsrammer
på informanternes udlægning af motivationer for og forståelser af digtoplæsning.
De to forklaringsmodeller vil senere blive diskuteret op i mod hinanden i afsnittet Brændende
kys eller avantgarde niche?
Analysen har udgangspunkt i vores kvalitative interviews, men vi inddrager også feltnoterne
og elementer fra en digtanalyse af Schack von Staffeldts digt Indvielsen.
6.1 KODNING
Vores kodningsstrategi følger interviewguidens todeling, og vores kodetræ er således
overordnet struktureret efter denne plan (se Bilag F):
• Den fænomenologiske del er overvejende blevet kodet induktivt, idet informanternes
udsagn har virket som katalysator for valg af analysetemaer og dertil anvendt teori
(Olsen 2002:116). Selvom koderne er empirisk funderede, er vi opmærksomme på, at
35 af 60