Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

Schiermer således ikke nogle kalkulerede motiver bag det at dyrke et bestemt modisk objekt. Dyrkelsen af et objekt sker på baggrund af en affektiv tiltrækning mod objektet – en oprigtig kærlighed hertil (Schiermer 2009:95). Blumers forståelse overser i Schiermers optik, at det netop er projektionen mod genstanden, der tillader, at en gruppe konvergerer omkring det modiske objekt. Koordinationen skabes på baggrund af fænomenologiske præferencer - man dyrker ikke objektet for at blive en del af gruppen (Ibid.). Schiermer benægter ikke, at der i koordineringen af moden muligvis er en underlæggende dynamik på spil, men han beskæftiger sig ikke med det, der koordinerer tiltrækningen. Derimod påpeger han, at man ikke på det umiddelbare fremtrædelsesniveau oplever denne koordinering (Ibid.). Individet er ikke bevidst om, at han/hun er med i denne mode, da denne erkendelse først opleves retrospektiv (Ibid.). Her bliver Schiermers argument imod Blumer, at motivationen for at dyrke et bestemt objekt nødvendigvis ikke skyldes et ønske om at være in fashion, da modestrømningen først erkendes retrospektivt. 3.4 OPSAMLING: MODEDYRKELSE Vi har nu redegjort for to modebegreber, med udgangspunk i hvilke, motivationen for deltagelse i digtoplæsningsarrangementer kan analyseres. Hvor Blumers modebegreb implicerer kommunikative potentialer for individet, der ved at følge en bestemt mode, kan iscenesætte sig selv på en bestemt måde, er det hos Schiermer selve objektet – dets essens - der får individet til at dyrke noget bestemt. Motivationen for at dyrke et bestemt objekt (eksempelvis digtoplæsninger) består således i den personlige tiltrækning – i kærligheden til objektet. 18 af 60
4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUNDLAG Vi vil i det følgende gennemgå vores ontologiske og epistemologiske grundlag. Vi vil fremhæve og argumentere for vores centrale filosofiske og videnskabsteoretiske antagelser, for senere at diskutere, hvilken betydning de har for beskrivelser og fortolkninger af empirien. Ontologisk ser vi digtoplæsningen som en sansebaseret socialitetsform, hvor den æstetiske oplevelse dyrkes som et immaterielt objekt. En grundpræmis for, at denne type dyrkelse bliver mulig, og derved at denne socialitetsform kan eksistere, er den setting, som København udgør for digtoplæsningsmiljøet. Vi forstår København som en storby, hvor individerne tilstræber at skille sig ud fra massen. Da vi med vores problemformulering disponerer efter at ville belyse to forskellige perspektiver på digtoplæsningen, benytter vi to epistemologiske tilgange for at opnå den ønskede viden om fænomenet. Vi læner os hermed op ad Hammersleys begreb om subtil realisme, der bygger på en epistemologisk relativisme; det at fænomener kan og bør belyses fra forskellige vinkler (2002:72). Vi anlægger et fænomenologisk perspektiv til at få indblik i informanternes erfaringer med den æstetiske oplevelse. For at komme tættere på denne viden om, hvad den enkelte deltager får ud af at deltage i en digtoplæsning, spørger vi ind til deltagernes sansninger og oplevelser her med. For at undersøge informanternes forståelser og tolkninger af miljøet og kulturen omkring digtoplæsningen, herunder deres fortolkninger af, hvorfor ”man” vælger at dyrke digtoplæsningen anvender vi en hermeneutisk tilgang. Det fænomenologiske og hermeneutiske udgangspunkt vil blive brugt til at analysere digtoplæsning med udgangspunkt i en betragtning om, at denne kan forstås som et modisk objekt. Vi vil her arbejde med to forskellige forståelser af modebegrebet, der relaterer sig til hver af de to epistemologiske tilgange. Vi vil i det følgende redegøre for, hvordan vi bruger og forstår fænomenologien og hermeneutikken i vores undersøgelse. 4.1 FÆNOMENOLOGISK INDSIGT Det, vi ønsker at benytte den fænomenologiske tilgang til, er at få adgang til informanternes umiddelbare sansninger og oplevelser med digtoplæsningen. Fænomenologien appellerer i sin 19 af 60
Page 1 and 2: Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13 and 14: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17: kollektive selektionsproces, må be
Page 21 and 22: gælder for vores brug af hermeneut
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31 and 32: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55 and 56: mulighed for at nuancere og komplet
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?