Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

1992:83). Endvidere understreger det Blumers pointe om, at man bevidst bruger et objekt for
at kommunikere, at man er noget bestemt – at man er ”in fashion”.
Karakteristisk for forfattermiljøet eller digtoplæsningsmiljøet bliver således, at hvert individ i
forsøget på at være unik og avantgarde indgår i et helt miljø af individer, hvis fælles
holdepunkt er, at de alle skiller sig ud fra massen. Det er dette forhold, at hvert enkelt individ
i sit ønske om at skrive sig ud af et miljø, træffer de samme valg og laver de samme refleksive
kalkulationer af, hvilke objekter, man skal dyrke for at skille sig ud, som resten af miljøet
laver, der i Blumer optik bliver den kollektive selektion. Hvordan et objekt bliver genstand for
denne kollektive selektion er uden for opgavens ramme at gå i dybden med. Dog kan vi ud
fra ovenstående empiriske analyse pege på disse ubevidste kollektive selektionsmekanismer,
som grund til at digtoplæsninger i København dyrkes som modiske objekter af en gruppe af
individer, der er afgrænset i den forstand, at de bruger dyrkelsen af den æstetiske oplevelse i
digtoplæsninger som et immaterielt objekt for (ubevidst) kollektiv dyrkelse.
8.5 DET HANDLER OM AT BLIVE SET
Vi har i de foregående afsnit tegnet et billede af digtoplæsningsdyrkelsen som en kalkuleret
og refleksiv handling samt peget på, at en del af det, subjektet ønsker at opnå, er, at ”blive
set” som en del af det moderne og avantgarde miljø, sådan som digtoplæsningsmiljøet i
København beskrives. Det er således ikke på grund af essensen og indholdet i
digtoplæsningen at individet dyrker denne kultur, men snarere på baggrund af et ønske om at
tilhøre et bestemt modemæssigt fællesskab. Dette modiske objekt, digtoplæsningen, er ikke
ifølge Blumer attraktivt pga. det æstetiske indhold, men er udelukkende det strukturelle
resultat af kollektive og ubevidste stimuli. Den æstetiske oplevelse i den gode digtoplæsning
som informanterne beskriver, er derfor nok reel og autentisk, men dog ikke relevant i
forhold til at forstå den socialitet, der eksisterer i modedynamikken. Motivationen for
deltagelse i digtoplæsningen skal ud fra Blumers teori om mode derfor findes i muligheden
for at bruge oplæsningsarrangementerne som en arena, hvori deltageren kan kommunikere
om sig selv, at denne er en del af miljøet – med den anseelse som følger heraf, snarere end i
deltagerens forhold til objektet.
8.6 OPSAMLING: ANALYSE
I første del af analysen søgte vi at karakterisere essensen af indholdet i den gode
digtoplæsning. Heri fremkom både sansninger omkring en indadvendt æstetisk oplevelse,
som vi yderligere begrebsliggjorde som musens kys ud fra det metaforiske digt Indvielsen, samt
et element af vigtigheden af den kollektive beruselse i interaktionsritualet. Essensen i den
49 af 60