Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

effekten forstærkes, da det går op for ham, at de andre tilstedeværende i det samme øjeblik
drages af samme intense følelse. De er fælles om oplevelsen, og bekræfter hinanden heri med
deres vandrende blikke. Efterfølgende diskuterer han episoden med sine venner og her bliver
cigaretterne et symbol på, hvor stærk beruselsen var. De har nemlig brug for hele fem
cigaretter for at kunne fordøje denne her ”helt sindssyge” oplevelse.
Ea beskriver på lignende vis det smukke i, at den indre personlige beruselse, kan opleves
kollektivt under digtoplæsningen:
Ea: ” Ej, nu når jeg tænker over det, så har jeg
faktisk [afbryder sig selv], så synes jeg at det…
Det er sgu egentlig smukt, at man kan sidde og…
og have det sådan sammen.” (Ea l. 455-456).
Efter lidt væven, må Ea alligevel erkende, at der er et eller andet særligt ved at opleve
digtoplæsningen i fællesskab - også selv om hun tidligere fortæller, at digte for hende er en
meget privat oplevelse (Ea l. 158-162).
De to nævnte citater indeholder en række af de aspekter, der kendetegner Collins IR-teori. I
eksemplet med Mark, giver han udtryk for at opleve noget, der minder om en kollektiv
beruselse. Under oplæsningen sidder de sammen og bekræfter deres fælles følelse med deres
kroppe (de vandrende blikke). Der sker altså, hvad Collins kalder for en rytmisk medrivning
hos deltagerne, der udmønter sig i en intersubjektiv respons, der intensiverer den æstetiske
oplevelse hos den enkelte (Collins 2005: 34, 48ff). Følgevirkningerne af episoden bliver, at
Mark og hans venner kan tale om deres fælles betagethed, og en form for gruppedynamik
eller solidaritet, synes at opstå. De var sammen om det episoden, og kan i fremtiden dele og
mindes oplevelsen (Ibid.: 41, 48f). Det kollektive bliver således et afgørende element, der
intensiverer situationen både under og lige efter digtoplæsningen.
I forhold til Marks oplevelse vil Collins påpege, at det æstetiske ”kys” og den kollektive
beruselse han oplevede, omdannes til en emotionel energi. Det er en energi eller opstemthed
deltagerne ikke havde før arrangementet og som bevirker at de får lyst til at opleve følelsen
(digtoplæsningen) igen (Ibid.: 38f). Nora beskriver denne følelse af at blive ramt af en energi,
hun ikke kan sætte ord på, og at føle et ønske om at dykke helt ned i oplevelsen af denne
følelse.
Nora: ”Jo, men man kan helt sikkert mærke det på kroppen, synes jeg.
Men hvordan?... Det kommer jo an på [afbryder sig selv], fordi nogle
gange, så griner man jo også højt fx, eller man... man kan også være
tæt på at græde, ligesom når man ser en film, ikke? Men det er mere
sådan en... Jeg tror bare, jeg føler, at jeg får vildt meget energi, jeg
bliver glad, jeg får lyst til at høre det igen, eller læse det igen... og
43 af 60