Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN LIVSVERDEN?
Vi vil nu kommentere det forhold, at vores informanter bliver bedt om at forholde sig til
miljøet omkring digtoplæsningen, og derved ikke kun bliver bedt om at forholde sig til deres
egne oplevelser. En central betragtning er her, at informanterne i visse tilfælde skiftede over
til at tale om ”de andre”, da de omtalte miljøet, hvilket bevirkede at de til dels skrev sig ud af
dette. Det var særligt tilfældet, når de talte om de ”irriterende” elementer og personer i
miljøet, hvor de således sprogligt 27 understregede deres distancering hertil. Vi bruger dog
stadigvæk informanternes betragtninger om miljøet og refleksioner over ”de andre” aktivt,
selvom der ligger nogle validitetsmæssige implikationer heri; nemlig at informanter
hovedsageligt er eksperter i sig selv. Dog skete det, at informanterne udtalte sig tolkende om
andre, uden at vi med sikkerhed kan sige, hvor stor deres viden er herom. En anden
validitetsmæssig overvejelse er omvendt, at det nok er lettere at udtale sig om andre end sig
selv. Vi vil senere fremhæve steder, hvor informanterne laver dette skift i deres fremstilling,
samt diskutere nærmere hvilke implikationer, det har, når de udtaler sig og sig selv i forhold
til om ”de andre” i miljøet. Det skal overordnet bemærkes, at vi bruger informanterne som
eksperter på feltet, først og fremmest i sig selv, men deres udtalelser vil ikke blive
diskvalificeret, når de omtaler miljøet.
5.7 TRIANGULERING
Vi har i undersøgelsens design som nævnt benyttet to forskellige epistemologiske
indfaldsvinkler, der skal bidrage med viden om to forskellige aspekter af digtoplæsningen. At
benytte sig at divergerende tilgange, giver os et flerdimensionelt indblik i feltet, og endvidere
muligheder for at nuancere vores forforståelse, for derved at undgå en bekræftelse af en
eventuel bias (Denzin 1989:235f). Ved at inddrage både fænomenologien og hermeneutikken
under én metode, nemlig det kvalitative interview, kan vi belyse forskellige aspekter af,
hvordan digtoplæsningsdeltagerne bruger byens digtoplæsninger og hermed fremhæve flere
perspektiver på lyrikkulturen i København. Dette kan med Denzins begrebsbrug kaldes
within-method triangulation (Ibid.:243).
Endvidere har vi metodetrianguleret ved at supplere vores interviews med den indledende
deltagerobservation samt en digtanalyse, og har derved foretaget, hvad Denzin kalder between-
method triangulation (Ibid.). Vi har været opmærksomme på, at metodetriangulering medfører,
at empirien er genereret under forskellige kontekster og med forskellige fokus, men vi
27 Sprogteknisk skete dette ved, at de skiftede personligt pronomen og begyndte at tale i ”de-form” frem
for ”jeg”- eller ”vi-form”.
31 af 60