Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

10 KONKLUSION Vi ønskede at undersøge den æstetiske oplevelse, digtoplæsningsdeltagerne får ud af at dyrke digtoplæsning, samt at undersøge deres motivationer for at dyrke dette ”objekt”. For at gøre dette, afgrænsede vi indledende vores felt til at bestå af digtoplæsningsdeltagerne, som konstitueres som gruppe, idet de samles om det immaterielle objekt – digtoplæsningen. Vi har således betragtet vores gruppe som et neotribalt fællesskab, skabt på baggrund af en fælles æstetisk præference. Endvidere har vi belyst, hvordan byen udgør den arena, hvori denne socialitetsform finder sted. Vi har karakteriseret byen som præget af æstetisering og beskrevet, hvordan storbyindividet som konsekvens her af, opfordres til at skille sig ud, hvilket skaber plads og bevæggrund for dyrkningen af smalle nicheprægede interesser, hvor vi forstår digtoplæsningen. Ved brug af kvalitative interviews samt et indledende observationsstudie, har vi empirisk undersøgt to aspekter af digtoplæsningen. Først undersøgte vi med en fænomenologisk tilgang, karakteren af den æstetiske oplevelse i digtoplæsningen. Dernæst undersøgte vi, med en hermeneutisk tilgang, miljøet omkring digtoplæsningen. Essensen af den æstetiske oplevelse – musens brændende kys – beskrives af informanterne, dels som en kropslig reaktion samt en ”gestaldisk” genkendelighed - en følelse af at blive ”ramt” af noget, der sætter tanker i gang. Et centralt fund var i forlængelse heraf, at den æstetiske oplevelse intensiveres, hvor digtoplæsningen oplevedes kollektivt, når flere mennesker samledes om det æstetiske objekt og i fællesskab oplever en kollektiv beruselse. Det kan således konkluderes, at dét, at der er andre tilstede, som oplever det samme, spiller en central rolle for den enkeltes beruselse. Det sociale aspekt ved digtoplæsning har således betydning for den enkeltes motivation for at dyrke digtoplæsningen. Dette dels i den forstand, at digtoplæsning bliver et affektivt tiltrækningsobjekt, hvor selve essensen af den æstetiske oplevelse forstærkes af det sociale i situationen og den æstetiske oplevelse derfor intensiveres af dét, at der er flere, der deler den. Desuden har vi også vist, at der ligger en motivation for at dyrke digtoplæsning i det, at digtoplæsning inden for miljøet giver en vis anseelse, hvorfor deltagerne bruger digtoplæsningen til ”at blive set”. Når deltagerne kommunikerer, at de er en af ”de typer, der går til digtoplæsning” bliver de også en del af det nicheprægede miljø, der omgiver digtoplæsningskulturen i København. Såvel den kollektive beruselse som ønsket om at indgå i digtoplæsningsmiljøet kan siges at udgøre en motiverende faktor, hvor det sociale står centralt for begge. Hvilket socialt aspekt ved digtoplæsningen man får frem, afhænger af, hvilken metodisk såvel som teoretisk tilgang, man benytter sig af. Ved at bruge begge perspektiver, metodisk og teoretisk, har vi haft 54 af 60
mulighed for at nuancere og komplettere forståelsen af deltagernes motivationer for at gå til digtoplæsning. Vender vi tilbage til det indledende spørgsmål: Om man i dag kan forstå lyrikkulturen ud fra de samme begreber, som man forstår andre modiske objekter inden for modeverdenen, bliver svaret: Ja. Om lyrikken i denne optik mister sin ophøjede status, kan vi ikke retfærdiggøre et entydigt svar på. Dette afspejler en teoretisk diskussion, der i sidste ende bliver et spørgsmål om, hvordan vi forstår socialiteten i forhold til den æstetiske oplevelse. Forstår vi socialiteten som indlejret i den æstetiske oplevelse mister denne ikke sin betydning. Forstår vi derimod socialiteten som det, der omgiver den æstetiske oplevelse i digtoplæsningen, må vi samtidig erkende muligheden for, at digtoplæsningsdyrkelsen kan reduceres til et tilfældigt objekt, der dyrkes ud fra ønsket om at tilhøre en gruppe snarere end ud fra tiltrækningen mod det brændende kys. 55 af 60
Page 1 and 2:
Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13 and 14: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19 and 20: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 21 and 22: gælder for vores brug af hermeneut
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31 and 32: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53: udgør en samlet motivation for at
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript
show all

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?