Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

11 EFTERRATIONALISERINGER Afsluttende ønsker vi at kommentere på opgavens generalisérbarhed samt fortolknings- og teoretisk validitet. 11.1 GENERALISÉRBARHED Når det gælder den interne generalisering, har vi en forventning om, at vi med vores samplingsstrategi har fået et analyseudvalg, der indfanger de fleste aspekter og karakteristika ved det fællesskab/miljø, vi undersøger; unge københavnere mellem 21-25 år, der går til digtoplæsning. Det kan diskuteres, hvorvidt seks interviews er fyldestgørende, men vi har omvendt sørget for, at der var en vis bredde i samplingen. At vores undersøgelsesgruppe er unge digtoplæsningsdeltagere betyder dog, at vi finder det tvivlsomt, hvorvidt vores undersøgelse kan appliceres til ældre digtoplæsningsdeltagere og -miljøer. Vi har en forventning om, at der her er nogle andre sociale dynamikker på spil, men vi har hverken empirisk eller teoretisk belæg for at vurdere dette. Angående ekstern generalisering formoder vi, at andre smalkulturelle fællesskaber indeholder mange af de samme karakteristika, som vi fandt i vores undersøgelse af digtoplæsningen. Flere af vores informanter omtalte også digtoplæsningen som et kulturelt tilbud, de dyrkede, på lige fod med smalle dokumentarfilm og koncerter (se fx Nora:310-316). Digtoplæsningen er derfor nok blot et af flere smalkulturelle tilbud, en storby som København muliggør. 11.2 TEORETISK OG FORTOLKENDE VALIDITET Maxwell skelner som nævnt mellem den teoretiske og den fortolkende validitet. Når vi i opgaven har anskuet dette som to sider af samme sag, er det fordi, vi har brugt de anvendte teorier som retningsgivere for vores fortolkninger (2002:50f). Det vigtigste initiativ, vi har gjort, for at sikre fortolkningsvaliditet har været at være eksplicitte om, hvad vi forstår ved en fortolkning; nemlig en plausibel, men kontingent fortolkende meningstilskrivelse (Giorgi 1992:122). Hvilke implikationer denne måde at forstå fortolkning medfører i forhold til fortolkningen af informanternes udtalelser, har vi gennemgået i afsnit 4.2.1 Horisontsammensmeltning og forforståelse. Det, vi her vil understrege, er, hvilken betydning denne forståelse af fortolkning har for opgavens teoretiske fundament. Det væsentligste er her, at vores valgte teorier er adækvate, men ikke de eneste ”rigtige”. Vi har således fravalgt en række teorier, fordi vi ønskede at skærpe undersøgelsens fokus, men er bevidste om, at andre teoretiske perspektiver kunne have frembragt andre resultater. Eksempelvis kunne vi i analysen af 56 af 60
modens dynamikker have inddraget et klasseorienteret perspektiv på modedynamikker (eksempelvis Pierre Bourdieus Distinktionen eller George Simmels Mode havde her været oplagte). Qua vores empiristyrede tilgang har vi dog valgt at lade informanternes udsagn være styrene for store dele af teorien, hvorfor vi i stedet har inddraget eksempelvis Blumers modeteori. 57 af 60
Page 1 and 2:
Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4:
8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13 and 14: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19 and 20: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 21 and 22: gælder for vores brug af hermeneut
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31 and 32: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55: mulighed for at nuancere og komplet
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript
show all

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?