Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

understreger vigtigheden af, at de forskellige epistemologier og metoder, er valgt med henblik på at komplettere og nuancere vores viden om lyrikkulturen. Slutteligt har vi draget fordel af såkaldt undersøgertriangulering, ved at vi har været fire forskere på denne undersøgelse – en fordel, som både Denzin (1989:239) og Hong & Duff (2002) skriver om. Vi har udnyttet dette ved at have fire blikke på kodningerne af det samlede datamateriale, haft to interviewere til hvert interview og haft mulighed for at diskutere undersøgelsens gang løbende. Dette styrker validiteten i undersøgelsen fordi ukorrektheder kan korrigeres undervejs. 5.8 ETISKE OVERVEJELSER I dette kapitel vil vi gennemgå de etiske overvejelser og valg, vi har truffet i løbet af udarbejdelsen af denne undersøgelse. Det gælder generelle overvejelser omkring det at bedrive etisk forskning, til mere specifikke betragtninger i relation til mødet med feltet, igennem vores observationsstudier og interview. At der er bred enighed om, at forskeren skal gøre sig etiske overvejelser og initiativer igennem sit forskningsprojekt, er der ingen tvivl om, men hvorvidt disse skal følge et specifikt sæt etiske retningslinjer er mere diskutabelt. Akademiske organisationer så som American Sociological Associations (fremover ASA), har med deres Code of Etichs (1997), gjort et forsøg på at fastsætte nogle minimumskriterier for ordentlig etisk praksis i <strong>sociologisk</strong> forskning. Mason er dog skeptisk overfor sådanne tjekliste og pointerer, at et af problemerne ved etiske kodeks er: ”that they can have the effect of forestalling rather than initiating the researcher’s active and continuing engagement with the issues.” (Mason 2002:43). Masons pointe er, at retningslinjer snarere begrænser end fremmer den etisk refleksioner hos forskeren. Vi vil dog ikke helt affeje Code of Etichs som inspirationskilde for vores etiske overvejelser, men vi vil forholde os kritisk til den og kun bruge elementer fra den, når vi finder det relevant. Vi præsenterer i det følgende afsnit overvejelser vedrørende observationsstudier, interviewsituationen, informeret samtykke og anonymisering. 5.8.1 DEN ETISKE PRAKSIS I forbindelse med deltagerobservationen, har vi måttet konfrontere det klassiske dilemma om, hvorvidt vi skulle give vores rolle som forskere tilkende eller om vi skulle bedrive såkaldt ”skjult forskning” 28. Mason påpeger, at det typisk aldrig er et stringent enten-eller, da fx en tilkendegivet tilstedeværelse, ikke nødvendigvis betyder, at alle deltagere er opmærksomme 28 Med ”skjult forskning” mener vi et observationsstudie, hvor vi ikke gør vores tilstedeværelse som forskere tilkende. Dilemmaet er klassisk i det henseende, at der inden for den kvalitative forskning, er en debat om hvorvidt ”skjult” forskning er etisk korrekt eller ej (Mason 2002: 99). 32 af 60
på, at de bliver observeret eller har givet deres samtykke (Mason 2002:87,101). Vi nåede frem til den konklusion, at vi ville påvirke vores felt for meget, hvis vi gav vores ærinde til kende for publikum. Løsningen blev derfor, at vi tog fat i arrangørerne og fortalte om vores hensigt, og vi fik herigennem tilladelse til at lave observationsstudierne. Interviewsituationen er etisk set kompleks, eftersom der bliver etableret et intimt rum mellem forsker og informant. Vi forstår interviewsituationen som bestående af et asymmetrisk magtforhold, hvis etiske implikationer også har indflydelse på validiteten af interviewet (Kvale 2006:486). Vi har som forskere fortolkningsmonopol på interviewet og har herunder også et mere instrumentelt forhold til hele interviewsituationen (Ibid.: 485f). Endvidere har vi valgt vi at intervieweren skulle suppleres af en observatør for derved at sikre, at alle relevante spørgsmål blev stillet og interviewsituationen forløb nogenlunde efter planen. At være to til stede skaber naturligvis ydelige en skævhed i magtbalancen mellem os og de interviewede personer (Ibid.:484). Dog har de fleste interviews været præget af et godt flow, mest af alt fordi informanterne virkede til at være vant til at argumentere og forholde sig refleksivt til en situation som interviewet. Desuden har vi prøvet at skabe nogle hyggelige rammer omkring interviewsituationen med småkager og the, så interviewet fik karakter af en hyggelig dialog. Dertil er interviewene også foregået fortrinsvis privat hos informanterne 29, fordi informanterne ikke har skullet føle sig ”nøgne” ved at skulle udtale sig i et offentligt rum. 5.8.2 INFORMERET SAMTYKKE ASAs etiske kodeks argumenterer for vigtigheden af, at forskeren indsamler informeret samtykke fra de implicerede informanter. Ved informeret samtykke forstås, at forskeren giver en så fyldestgørende information om undersøgelsen til sine forskningsdeltagere/informanter, at disse er i stand til at vurdere brugen og mulige konsekvenser af deres deltagelse (ASA 1997:12f; Mason 2002:88ff). Vi har derfor udarbejdet et dokument til vores informanter, der kort og præcist forklarer formålet med undersøgelse, forhold vedr. anonymisering, samt graden af forventet publicering af det færdige materiale. Proceduren gentog vi derudover mundtlig ved interviewene. Da alle informanter var over 18 år og i øvrigt i opgaven anonymiseres, har vi ikke set behov for at indhente underskrifter for samtykke. Dog ser vi det informerede samtykke som en positiv foranstaltning, da det sikrer at begge parter går ind i interviewet med en nogenlunde samme forståelse af situationen. En kopi af samtykket findes i Bilag C. 29 Et enkelt interview (Jon) blev foretaget på en café. Interviewet blev dog foretaget et relativt tomt sted, hvorfor vi vurderer, at det ikke haft stor indflydelse på interviewsituationen. 33 af 60
Page 1 and 2: Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13 and 14: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19 and 20: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 21 and 22: gælder for vores brug af hermeneut
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55 and 56: mulighed for at nuancere og komplet
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?