Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

digtoplæsningen bliver ud fra denne forståelse lige så meget en dyrkelse af objektet, som nogle æstetiske fascinationer, som det bliver en dyrkelse af det sociale forbundet hermed. Vi har nu gennemgået den arena, under hvilken, digtoplæsningen udspiller sig; nemlig byen og bylivet. Endvidere har vi med brug af Maffesolis teori om neotribale fællesskaber, karakteriseret den gruppe vi undersøger. 12 af 60
3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE Vi vil nu gennemgå de teorier, der kan bidrage til at forstå, digtoplæsningsdeltagernes fascination ved digtoplæsningen. Vi vil her indledningsvis redegøre for Collins teori om interaktionsritualer, for hermed at kunne forstå arten af selve digtoplæsningssituation. Herunder vil vi fremhæve den kollektive beruselse, deltagerne kan opleve. Dernæst vil vi præsentere to teorier om mode, der skal bidrage til at forstå deltagernes motivationer for at dyrke digtoplæsninger. Vi inddrager herunder Blumers teori, hvor dyrkelsen af et modisk objekt 6 sker på baggrund af individets ønske om at kommunikere symbolske tegn om sig selv og endvidere Schiermers fænomenologiske modeteori, hvor mode forstås som udtryk for en konkret fascination af objektet. 3.1 INTERAKTIONSRITUALER I DIGTOPLÆSNINGEN Vi benytter Collins for at anskueliggøre, hvordan deltagerne oplever digtoplæsningen som en kollektiv beruselse og ikke udelukkende en individuel oplevelse. Teorien kan derfor forklare, hvordan digtoplæsningsdeltagernes sociale interaktion under digtoplæsningen konstituerer en fællesskabsfølelse (Collins 2005:45). I nedenstående fremgår en forsimplet udgave af Collins interaktionsritual, som vi vil bruge i det følgende: FIGUR 1: FORSIMPLET UDGAVE AF COLLINS ILLUSTRATION AF ET INTERAKTIONSRITUAL. VISSE ELEMENTER ER HER UDELADT, MEN DET FULDE SKEMA KAN FINDES I COLLINS INTERACTION RITUAL CHAINS (2005:48) 6 Begrebet modisk objekt forstår vi ud fra Schiermers begreb fashionable objects (2009), hvor fx digtoplæsningen forstås som en immateriel modisk genstand, der dyrkes af digtoplæsningsdeltagerne. Det skal bemærkes, at vi udvider begrebet i det vi også bruger det i en kontekst, der ligger uden for Schiermers teori. 13 af 60
Page 1 and 2: Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19 and 20: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 21 and 22: gælder for vores brug af hermeneut
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31 and 32: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55 and 56: mulighed for at nuancere og komplet
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?