Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

kan forstås som et modisk objekt, hvormed deltagerne kommunikerer visse tegn om sig selv,
bygger eksempelvis på vores forforståelse (disse fremgår af Bilag B). Vi har efterstræbt at
bruge vores forforståelser konstruktivt, ved at gøre os dem bevidste og udfordre dem i
mødet med informanterne, således at vi har kunne undgå, at de skulle blokere ny viden
(Alvesson & Kaaremann 2005:123f). Vi har således forsøgt at skabe en cirkulær
vekselvirkning mellem egne teoretiske anskuelser, vores forforståelser, og informanternes
beskrivelser, som de er kommet frem i interviewsituationen. Denne konstante
vekselvirkning, som skaber baggrunden for vores nye forståelser, kan sættes i relation til det
centrale begreb om den hermeneutiske cirkel. Her foreskrives det, at helheden må forstås ud fra
delene, hvor enkeltelementerne i vores informanters beskrivelser, bruges til at forstå
fænomenet digtoplæsning som en helhed (Gadamer i Gulddal & Møller 1999:154).
Selve den vekselvirkning, der sker i mødet mellem vores informanters udtalelser og vores
forståelser, kan betegnes som en horisontsammensmeltning, der dækker over den kontinuerlige
proces af intersubjektivitet, der finder sted under den givne kontekst – fx interviewet –
mellem informant og forsker (Ibid.:163). En total sammensmeltning er en proces og et ideal.
Dog er vi opmærksomme på, at vi som forskere ikke kan opnå denne privilegeret adgang til
informanternes fulde bevidstheder (Denzin 2002:354).
I analysen vil en række af de opnåede forståelser bero på en tolkning af, hvordan
informanternes ytringer om deres bevæggrunde for at deltage i digtoplæsninger, samt deres
betragtninger om miljøet omkring lyrikkulturen, kan være med til at skabe et billede af de
potentielle bagvedliggende sociale dynamikker.
4.3 EMPIRIENS STATUS
Med ovenstående forståelser finder vi det centralt at afklare, dels hvilken status empirien har,
samt hvilken rolle, vi som forskere spiller heri. Hvad der i den forbindelse betragtes som
gyldig viden, og hvad der endvidere betragtes som sandheder divergerer i princippet alt efter
hvilken epistemologisk tilgang, der anvendes. Et sprogligt eksempel der illustrerer dette er,
om vi som forskere indsamler eller genererer empiri. Polkinghorne (1989:50) og Giorgi
(1992:134), der begge er fortalere for den fænomenologisk, deskriptive tilgang, vil her påpege
at informantens beskrivelse af oplevelser og følelser, må forstås som data eller bevis, der
”råt” kan indsamles af forskeren og forstås som ”gyldig viden”. Vi finder, med vores
undersøgelse i sigte, at denne betragtning er en idealisering af virkeligheden, og vi benytter i
stedet betegnelsen empirigenerering, da vi ikke mener, den fænomenologisk indsamlede empiri,
kan forstås som en støjfri eksplicitering. Vi sigter derfor efter at opnå gyldig viden ved at
22 af 60