Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

grundfilosofi til, at vi må forstå fænomener eller objekter gennem subjektets bevidsthed og dettes erfarede virkelighed (Polkinghorne 1989:42). Da det er disse livsverdensbaserede 14 oplevelser, vi ønsker at forstå karakteren af, er den fænomenologiske tilgang adækvat. Vi ønsker fra empirien at få indblik i digtoplæsningsdeltagernes erfaringer, som de er opstået i deres møde med verden – i deres oplevelser med digtoplæsningsarrangementer. Indsigten i den umiddelbare sansningsmæssige oplevelse er i princippet “rå” data, fordi der ikke er noget “viewpoint outside of consciousness from which to view things as they exist independently of our experience of them.” (Polkinghorne 1989:45). Vi betragter derfor informanternes beskrivelser og italesættelser, som de fremkommer i den fænomenologiske del af interviewet, som gyldige i den forstand, at vi ikke søger at reducere disse til underliggende determinerende strukturer eller bagvedliggende mekanismer. Derimod vil vi tænke vores informanters subjektive livsverdensrelaterede beskrivelser som konstituerende for den viden, vi kan opnå (Jacbosen et. al. i Tanggaard & Brinkmann 2010:189). ”Målet” med at opnå viden om informanternes livsverden er at nå frem til digtoplæsningens væsen – fænomenets såkaldte essens (Jacobsen et al. i Tanggard & Brinkmann 2010:189). Fischer fremhæver, at fænomenologiens essens må findes ved, at forskeren undersøger fænomenets ”whatness” (1989:139). Vi søger derfor at lade informantens beskrivelser få plads, fordi informanternes levede liv, som det beskrives af dem selv (Ibid.:128f). I den forbindelse vil vi dog tage to forbehold: for det første, at vi ikke underkender vores egen forskerrolle i vidensproduktionen, hvilket vi vil vende tilbage til i nedenstående afsnit Empiriens status. For det andet, at vi, når vi senere benytter Collins’ interaktionsritualer som teoriapparat til at forstå den ”kollektive beruselse”, i et vist omfang, sætter et ”system” i informanternes udtalelser. Det er her vigtigt at påpege, at valget af Collins’ teori af foretaget på baggrund af vores relativt induktive kodning af empirien. Endvidere vil vi, for at imødekomme problematikken, i analysen understrege de steder, hvor teorien ikke er tilstrækkelig til at belyse informanternes oplevelser. Anden analysedel beror på et ønske om at analysere digtoplæsningsdyrkelsen ud fra de teoretiske forståelser, vi har skitseret, om mode. Dette vil vi gøre for at kunne forklare informanternes motivationer for at gå til digtoplæsning. For at nå i dybden med disse motivationer vil vi yderligere anlægge et hermeneutisk perspektiv på analysen. I det følgende vil vi gennemgå nogle af de grundpræmisser, der 14 Livsverdensbegrebet, som bliver brugt på utallige forskellige måder i sociologien og filosofien, forstår vi her som mennesket konkrete virkelighed som kan erfares umiddelbart og er fortroligt med (Jacobsen et. al. i Tanggard & Brinkmann 2010:187). 20 af 60
gælder for vores brug af hermeneutikken. Herunder vil vi fokusere på begreberne; forforståelse, fortolkning, meningstilskrivelse, horisontsammensmeltning og hermeneutisk cirkel. 4.2 HERMENEUTISK FORSTÅELSE Den sociale verden skabes efter hermeneutikkens principper gennem fortolkning og forståelse samt den handlen, der sker på baggrund heraf (Kvale 1997:56ff). For hermeneutikken er viden således ensbetydende med den forståelse, der opstår mellem interviewer og informant i interviewsituationen gennem gensidig fortolkning (Hammersley 2002:67). Vores transskriberede interviews bliver ud fra den hermeneutiske forståelse til et stykke tekst, vi fortolker for at give det mening (Kvale 1997:56). Tolkningen indgår med det overordnede mål at forstå vores informanter. Forståelsen skabes i denne optik altid gennem fortolkning, som i praksis formes ved deltagelse og dialog og således opstår som et resultat af en forhandling 15 i en kontinuerlig proces af meningstilskrivelse (Ibid.: 56f). Vi bruger her Giorgi til at udvide vores forståelse af, hvad den videnskabelig tolkning bygger på. Tolkningen er her en plausibel men kontingent meningstilskrivelse til forståelsen af et fænomen (Giorgi 1992:122). Når vi spørger ind til informanternes bevæggrunde for deltagelse ved digtoplæsning og generelle betragtninger om lyrikkulturen, får udsagnene nødvendigvis karakter af postrefleksive fortolkninger. Vi forstår ikke disse fortolkninger som én-til-én repræsenterende sandheder, men blot én mulig tolkning, der er relativ, men plausibel. I vores tilfælde sker denne proces i interviewsituationen 16, hvor der forhandles om at nå frem til en fælles enighed om meningsindholdet. 4.2.1 HORISONTSSAMMENSMETLNING OG FORFORSTÅELSE For at forstå den proces, der sker i interviewersituationen er begreberne horisontsammensmeltning og forforståelse centrale. Vi læner os, i vores brug af begreberne, op ad Gadamer. Forforståelse er hos Gadamer nogle generelle forståelseskategorier og forudindtagede vurderinger af verdens beskaffenhed, som både interviewer og informant besidder (Gadamer i Gulddal & Møller 1999:162). Da en grundpræmis i hermeneutikken er, at det ikke er muligt at sætte sig ud over sin forforståelse, må vi bruge den aktivt, sådan at den bidrager konstruktivt til at opnå den forståelse, vi søger. Vores betragtning om, at digtoplæsningen 15 For Gadamer er dette en hel overordnet ontologisk betragtning, og ikke kun en metodisk: At inddrage konteksten i sin tolkning, er således den måde, hvorpå individet går til sin eksistens på (Gadamer i Gulddal & Møller 1999: 157). 21 af 60
Page 1 and 2: Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13 and 14: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31 and 32: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55 and 56: mulighed for at nuancere og komplet
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?