Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

10 KONKLUSION
Vi ønskede at undersøge den æstetiske oplevelse, digtoplæsningsdeltagerne får ud af at dyrke
digtoplæsning, samt at undersøge deres motivationer for at dyrke dette ”objekt”.
For at gøre dette, afgrænsede vi indledende vores felt til at bestå af
digtoplæsningsdeltagerne, som konstitueres som gruppe, idet de samles om det immaterielle
objekt – digtoplæsningen. Vi har således betragtet vores gruppe som et neotribalt fællesskab,
skabt på baggrund af en fælles æstetisk præference. Endvidere har vi belyst, hvordan byen
udgør den arena, hvori denne socialitetsform finder sted. Vi har karakteriseret byen som
præget af æstetisering og beskrevet, hvordan storbyindividet som konsekvens her af,
opfordres til at skille sig ud, hvilket skaber plads og bevæggrund for dyrkningen af smalle
nicheprægede interesser, hvor vi forstår digtoplæsningen.
Ved brug af kvalitative interviews samt et indledende observationsstudie, har vi
empirisk undersøgt to aspekter af digtoplæsningen. Først undersøgte vi med en
fænomenologisk tilgang, karakteren af den æstetiske oplevelse i digtoplæsningen. Dernæst
undersøgte vi, med en hermeneutisk tilgang, miljøet omkring digtoplæsningen.
Essensen af den æstetiske oplevelse – musens brændende kys – beskrives af
informanterne, dels som en kropslig reaktion samt en ”gestaldisk” genkendelighed - en
følelse af at blive ”ramt” af noget, der sætter tanker i gang. Et centralt fund var i forlængelse
heraf, at den æstetiske oplevelse intensiveres, hvor digtoplæsningen oplevedes kollektivt, når
flere mennesker samledes om det æstetiske objekt og i fællesskab oplever en kollektiv
beruselse. Det kan således konkluderes, at dét, at der er andre tilstede, som oplever det
samme, spiller en central rolle for den enkeltes beruselse.
Det sociale aspekt ved digtoplæsning har således betydning for den enkeltes
motivation for at dyrke digtoplæsningen. Dette dels i den forstand, at digtoplæsning bliver et
affektivt tiltrækningsobjekt, hvor selve essensen af den æstetiske oplevelse forstærkes af det
sociale i situationen og den æstetiske oplevelse derfor intensiveres af dét, at der er flere, der
deler den. Desuden har vi også vist, at der ligger en motivation for at dyrke digtoplæsning i
det, at digtoplæsning inden for miljøet giver en vis anseelse, hvorfor deltagerne bruger
digtoplæsningen til ”at blive set”. Når deltagerne kommunikerer, at de er en af ”de typer, der
går til digtoplæsning” bliver de også en del af det nicheprægede miljø, der omgiver
digtoplæsningskulturen i København.
Såvel den kollektive beruselse som ønsket om at indgå i digtoplæsningsmiljøet kan siges at
udgøre en motiverende faktor, hvor det sociale står centralt for begge. Hvilket socialt aspekt
ved digtoplæsningen man får frem, afhænger af, hvilken metodisk såvel som teoretisk tilgang,
man benytter sig af. Ved at bruge begge perspektiver, metodisk og teoretisk, har vi haft
54 af 60