Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

eksempelvis problematisere, at den aktive forforståelse, vores hermeneutiske del beror på,
påvirkes gennem det indledende etnografiske besøg (Gadamer i Gulddal & Møller 1999:162;
ASA 1997:5). For at opnå en forståelse af en digtoplæsnings forløb, men samtidig undgå en
indsnævret forståelse for undersøgelsesobjektet, valgte vi at foretage én enkel observation.
Vores ambition med feltstudiet var derfor primært at møde feltet eksplorativt, for senere at
kunne bruge denne forståelse i udarbejdelse af både den fænomenologiske og hermenutiske
interviewdel. Vi er med den eksplorative tilgang overordnet gået induktivt til værks, for på
denne måde at lade vores erfaringer fra mødet med feltet styre vores undersøgelsesfokus og
interviewguide (Olsen 2002:116ff) 22 . Temaerne i interviewguidens temaer er således
konstrueret efter vores første deltagerobservation, og endvidere løbende revideret efter de
erfaringer, vi har fået gennem vores interviews.
5.4 ÆSTETIKKENS TAVSE KARAKTER
At undersøge den ”her-og-nu” oplevelse, som digtoplæsninger kan udgøre, og at have fokus
på det sanselige, kan være vanskeligt. Spørgsmålet om, hvordan vi kan opnå viden på dette
område er således en vigtig epistemologisk overvejelse. Det er blandt andet med henblik på
at forstå og kunne skildre disse følelser, sansninger og stemninger, at etnografien kommer til
sin ret. Det skyldes at den muliggør, at vi som forskere kan få et førstehånds- og kropsligt
adgang til feltet, modsat hvis vi udelukkende havde gået til emnet gennem retrospektive
betragtninger fra interviews (Mason 2002:85f). Udover den bevidstgjorte del af individets
forståelse, er ureflekterede elementer i denne forbindelse lige så centrale at analysere. Dette
betegner Hastrup som tavs viden; et begreb, der dækker over viden, der er kropslig og implicit,
modsat den talte viden, der betegnes som eksplicit og kognitiv (Hastrup 2005:26) 23. Hastrup
skriver, at den tavse viden er mulig at eksplicitere, såfremt den stimuleres i
interviewsituationen, men at den først og fremmest forstås ved personlig indlæring – fx ved
feltstudier (Hastrup 2005:35f).
Vi har, udover at opleve digtoplæsningen ved førstehåndsindtryk også ønsket, at
informanterne skulle forsøge sætte ord på denne ellers tavse viden, i den fænomenologiske
del af interviewet. Vi fik i interviewene et indtryk af, at langt de færreste, før havde forsøgt at
italesætte eller eksplicitere arten af den følelse, digtoplæsningen giver dem eller redegøre for
de ”skjulte” implicitte adfærdskoder, der indgår i arrangementet. For at opnå disse
22 Olsens betragtninger stammer fra et kapitel, der primært har fokus på kodning, men vi bruger begrebet
”induktivt” som den fremgår af den gængse forståelse af begrebet.
23 Den talte viden er i et fænomenologisk perspektiv (Polkinghorne 1989:47) direkte tilgængelig for os,
mens den i et hermeneutisk perspektiv, som nævnt i de indledende epistemologiske overvejelser, opstår
ved horisontsammensmeltning (Kvale 1997:57ff). Individernes tavse viden influerer naturligvis på
informanternes, såvel som vores egne forforståelse (Haastrup 2005:26).
27 af 60