Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

informanterne forekom os meget reflekterede og bevidste, hvilket muligvis kunne finde sin årsag i informanternes relativt høje uddannelsesniveau 26. For at sikre den deskriptive validitet har vi interviewersituationen været både en interviewer og en observatør til stede. Observatørens rolle var at stille uddybende spørgsmål og undervejs skrive noter om informanten, interviewsituationen og relevante kropslige udtryk. Ved at opdele rollerne i interviewer og observatør opnås et nuanceret interview, hvor intervieweren ikke behøver fokusere på de ydre forhold, men kun skal have samtalen til at fungere (Duff & Hong 2002:191). 5.6.2 INTERVIEWGUIDEN Den kombinerede metodiske tilgang med brug af både fænomenologien og hermeneutikken demonstreres i vores interviewguide (Bilag D), der som nævnt er struktureret i to dele. Guiden er semistruktureret, hvor der dels indgår en række temaer, der i et vist omfang svarer til vores forskningsspørgsmål, og dels en række forslag til uddybende spørgsmål inden for det enkelte tema (med inspiration fra Thagaard 2004: 134f). I den indledende fænomenologiske del, sigtede vi mod at få interviewpersonerne til at beskrive deres oplevelser med digtoplæsning, hvor informanterne stimuleredes til at beskrive stemninger, sansninger og følelser med omdrejningspunkt i digtoplæsningens æstetik. Spørgeteknisk spurgte vi spurgt ind til konkrete episoder, gode og dårlige oplevelser og bad om en nøgtern beskrivelse af den konkrete praksis ved digtoplæsning. I den efterfølgende hermeneutiske del har vi fokusseret på overordnede, generelle betragtninger og vurderinger af kulturen omkring digtoplæsning samt bevæggrunde for at deltage i disse. Vi har i udarbejdelsen af temaer til interviewguiden, jævnfør den hermeneutiske metode, benyttet både vores forforståelse, samt en række indsigter med base i kultur<strong>sociologisk</strong> teori. Spørgeteknisk efterstræbte vi – med henblik på at opnå den ønskede horisontsammensmeltning – at spørge opsamlende og udtømmende ind ved at fokusere på ”hvorfor”-spørgsmål (Kvale 1997:57ff). Målet har været at opnå konsistens i informantens udsagn og vurderinger, således at vi som interviewere har været sikre på, at der ikke er sket misforståelser eller selvmodsigelser og at vi har fået afprøvet vores forforståelse tilstrækkeligt (Ibid.:58f). Slutteligt har vi, når vi har spurgt ind til vores tematikker, været opmærksomme på, hvordan vores sprogbrug kunne være med til at påvirke informanternes udsagn, ved eksempelvis at undgå at lægge ord i munden på informanterne samt at anvende fagtermer. 26 Mange af informanterne er ved at tage, eller har færdiggjort uddannelse med et humanistisk islæt (Se informantpræsentation Afsnit 1.5) 30 af 60
5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN LIVSVERDEN? Vi vil nu kommentere det forhold, at vores informanter bliver bedt om at forholde sig til miljøet omkring digtoplæsningen, og derved ikke kun bliver bedt om at forholde sig til deres egne oplevelser. En central betragtning er her, at informanterne i visse tilfælde skiftede over til at tale om ”de andre”, da de omtalte miljøet, hvilket bevirkede at de til dels skrev sig ud af dette. Det var særligt tilfældet, når de talte om de ”irriterende” elementer og personer i miljøet, hvor de således sprogligt 27 understregede deres distancering hertil. Vi bruger dog stadigvæk informanternes betragtninger om miljøet og refleksioner over ”de andre” aktivt, selvom der ligger nogle validitetsmæssige implikationer heri; nemlig at informanter hovedsageligt er eksperter i sig selv. Dog skete det, at informanterne udtalte sig tolkende om andre, uden at vi med sikkerhed kan sige, hvor stor deres viden er herom. En anden validitetsmæssig overvejelse er omvendt, at det nok er lettere at udtale sig om andre end sig selv. Vi vil senere fremhæve steder, hvor informanterne laver dette skift i deres fremstilling, samt diskutere nærmere hvilke implikationer, det har, når de udtaler sig og sig selv i forhold til om ”de andre” i miljøet. Det skal overordnet bemærkes, at vi bruger informanterne som eksperter på feltet, først og fremmest i sig selv, men deres udtalelser vil ikke blive diskvalificeret, når de omtaler miljøet. 5.7 TRIANGULERING Vi har i undersøgelsens design som nævnt benyttet to forskellige epistemologiske indfaldsvinkler, der skal bidrage med viden om to forskellige aspekter af digtoplæsningen. At benytte sig at divergerende tilgange, giver os et flerdimensionelt indblik i feltet, og endvidere muligheder for at nuancere vores forforståelse, for derved at undgå en bekræftelse af en eventuel bias (Denzin 1989:235f). Ved at inddrage både fænomenologien og hermeneutikken under én metode, nemlig det kvalitative interview, kan vi belyse forskellige aspekter af, hvordan digtoplæsningsdeltagerne bruger byens digtoplæsninger og hermed fremhæve flere perspektiver på lyrikkulturen i København. Dette kan med Denzins begrebsbrug kaldes within-method triangulation (Ibid.:243). Endvidere har vi metodetrianguleret ved at supplere vores interviews med den indledende deltagerobservation samt en digtanalyse, og har derved foretaget, hvad Denzin kalder between- method triangulation (Ibid.). Vi har været opmærksomme på, at metodetriangulering medfører, at empirien er genereret under forskellige kontekster og med forskellige fokus, men vi 27 Sprogteknisk skete dette ved, at de skiftede personligt pronomen og begyndte at tale i ”de-form” frem for ”jeg”- eller ”vi-form”. 31 af 60
Page 1 and 2: Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13 and 14: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19 and 20: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 21 and 22: gælder for vores brug af hermeneut
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29: observatør) om et emne af fælles
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55 and 56: mulighed for at nuancere og komplet
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?