Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

delvist gennem en kollektiv beruselse og fornemmelsen af, at flere deler samme særlige
oplevelse. Dette vil vi se på i det følgende.
7.3 DEN KOLLEKTIVE BERUSELSE I DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Rebecca skildrede med boblemetaforen, hvordan den æstetiske oplevelse ødelægges, når den
italesættes og dermed rationaliseres. Med det in mente vil vi nu inddrage vores observationer
fra feltstudiet på Literaturhaus (se afsnittet Introduktion til feltet), for at undersøge hvilke
rituelle ingredienser, der er til stede i den digtoplæsning, vi her oplevede. Herefter vil vi med
brug af informanternes fænomenologiske beskrivelser, analysere, hvordan vi kan tale om en
beruselseseffekt som følge af digtoplæsningen. Det er især Collins begreb kollektive beruselse vi
vil have i fokus, samt betydningen af, at en gruppe er samlet om det æstetiske objekt.
7.3.1 DIGTOPLÆSNINGEN SOM ET RITUAL
Gruppesolidaritet og emotionel energi er to af de output Collins lægger vægt på i forhold til
det veludførte interaktionsritual. Vi kan i denne forbindelse bruge teorien til at forstå,
hvordan deltagernes sociale interaktion under en digtoplæsning konstituerer en
fællesskabsfølelse. I relation til vores observation i feltet, er både første og anden ingrediens
tydeligvis tilstedeværende eftersom vi 1) var 15-20 personer samlet og 2) klart adskilte os fra
dem ”udenfor” fra sofaerne i Literaturhaus. Om der ligefrem var tale om en unik
samhørighed kan diskuteres, men her bør det også bemærkes at Collins fokuserer på det
veludførte interaktionsritual, hvilket vi senere vil pege på, at vi som observatører i seancen
ikke nødvendigvis var i stand til at mærke, om situationen var. Tredje ingrediens omhandler
det fælles fokuspunkt. En observatør bemærker i sine noter i denne forbindelse, at der midt i
et digt opstår en fælles stilhed og at alles blikke herfra er intenst rettet mod oplæseren
(Feltnote A, Bilag I). Dette kan vi forstå som et eksempel på Collins’ fjerde ingrediens: delt
stemning. Udover den fælles intense stilhed oplevedes det også, at deltagerne for eksempel
delte latteren, da den svenske pige, imellem hendes performances, bidrog med jokes om
sproglige misforståelser mellem det svenske og danske sprog (Feltnote B, Bilag I).
Vores indledende observationsstudie peger samlet set i retning af, at Collins’ teoriapparat er
adækvat til at kunne forklare den digtoplæsningssituationens karaktér, men vi vil dog i det
følgende kommentere et metodisk overvejelse, der medierer ovenstående analyse en anelse.
7.3.2 KORT METODISK OPHOLD
Hvorvidt vi ud fra ovenstående gennemgang af vores aften på Literaturhaus oplevede den
gruppesolidaritet og kollektive samhørighed, som Collins beskriver, kan diskuteres. Vi deltog
i samme arrangement, som de andre deltagere og delte derfor latteren og fascinationen af de
forskellige oplæsers performance, men vores bevæggrunde for at være til stede denne aften,
41 af 60