Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

Mark: ”… det tilfører et element til teksten, som gør, at det er en helt
anden oplevelse. Altså, det er et helt andet udtryk, fordi den person
enten bevidst eller ubevidst præsenterer teksten og vinkler den for dig
på en måde, som man ikke kan kontrollere.” (Mark l. 280-282)
(…)
”… den der fornemmelse af: ’okay, her blev der sagt noget enormt
banalt på en måde. Altså noget, som bare virker indlysende rigtigt, men
som er blevet sagt på en ny måde, hvor man tænkte okay, det havde jeg
ikke selv tænkt, men nu har jeg fået serveret den her tanke om noget.’".
(Mark l. 371-373)
I de tre citater er informanterne blevet bedt om at fremhæve en digtoplæsning, der har gjort
særligt indtryk på dem. De forklarer alle følelsen af, at digtet præsenteres af en oplæser og
rammer dem på en særlig måde, men som de alle har svært ved at sætte ord på. I den
forbindelse kredser Rebecca og Mark om det ukontrollerbare og flygtige, som noget der
kendetegner den æstetiske oplevelse. Rebecca bruger senere i interviewet en metafor til at
beskrive, hvordan der ”går hul på en boble”, når man forsøger at forklare den skrøbelige
oplevelse i situationen (Rebecca l. 560-562). Hermed ekspliciterer hun, at essensen af den
æstetiske oplevelse, ligger i selve oplevelsen og ikke i det man taler om den. Det æstetiske
ligger for hende, i det hun efterfølgende sidder tilbage med: De fragmenterede dele af
oplevelsen, der ”hænger fast”. Nora beskriver essensen af den æstetiske oplevelse som en
fysisk kuldegysning og et energiboost og bruger derudover lyde og gestikuleringer i hendes
beskrivelse, ligesom Mark ivrigt veksler i sit toneleje og bruger store armbevægelser til at
hjælpe sine pointer frem. Det er i situationerne her tydeligt, at informanterne forsøger at
beskrive en situation og en oplevelse, der dog ikke giver mening på samme måde, når de
sætter ord på den. Til trods for, at der fra interviewers side holdes lange pauser for at få
informanterne til at gå i dybden med deres beskrivelser, er det her tydeligt, at vi må forstå
essensen i den æstetiske oplevelse som en delvist tavs viden, der ikke lader sig forklare i
almindelige ord, men som lettest beskrives gennem krops- og lydsprog (Hastrup 2005:26). Vi
inddrager derfor Schack von Staffeldt digt, Indvielsen, der kan bidrage til at sætte ord på de
sansninger, der skabes mellem objekt; den oplæste lyrik, og subjekt; deltageren i den gode
digtoplæsningssituation.
38 af 60