Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

De blev kaldt luksushipsters tidligere i dag 31 . Det synes jeg var et lidt sjovt begrebsbrug, men det er de lidt, ikke? De kan godt lidt ligne de der typer, som går rundt og er sådan lidt parisiske -chikke, som ”bare lige hænger ud ved Sacra Coure søndag eftermiddag med min kaffe"-agtigt. Sådan vil de lidt gerne være. Og nu skal jeg ikke sige, "de", for det er slet ikke mig selv eksklusiv [griner] - desværre.” (Rebecca l. 471-476) Citatet afspejler, hvordan vi metodisk vælger at spørge ind til informantens vurderinger af miljøet generelt, og at informanterne på den måde får karakter af at være mere ”eksterne eksperter”, end de gør i den fænomenologiske del. Fra at opnå subjektive beskrivelser om informantens følelser og sansninger i den æstetiske oplevelse af digtoplæsningen, får vi nu subjektets refleksioner over helhedsforståelsen af digtoplæsningsmiljøet i København (Hastrup 2005:28). Dette skift muliggør italesættelsen af den viden, som vi tidligere beskrev som tavs og implicit. Som Rebecca udtaler: ”er det jo altid nemmere at se folk ude fra” (Rebecca l. 480-482), og vi kan ved at spørge ind til deres tolkninger af miljøet som helhed og lade dem beskrive ”de andre” få betragtninger frem, de ikke gerne sætter sig selv lig med, men som i hvert tilfælde Rebekka i sidste ende er klar over, at hun selv er en del af. Denne forståelse gør det muligt for os videre at bruge informanternes refleksive udsagn i analysen af, hvad der udgør motivationen for at gå til digtoplæsning (Hastrup 2005:28). 8.3 DIGTOPLÆSNINGSDYRKELSEN SOM EN KALKULERET, REFLEKSIV HANDLING Den æstetiske essens i digtoplæsningen, som analysens første del kredser om, kan man i analysen af respondenternes senere refleksioner ud fra Blumer forstå som værende et modisk objekt i sig selv. Dette objekt dyrkes, efter Blumers terminologi, af individet med henblik på at kommunikere sin position i en bestemt modestrømning. Det er her væsentligt at bemærke opgavens ramme, hvori digtoplæsningsarrangementet forstås som en bymæssig arena, hvori individet agerer og har mulighed for at dyrke og fremhæve visse sider af sig selv. Ifølge Blumer vil deltagernes bevæggrunde for dyrkelse at dyrke det modiske objekt, den æstetiske oplevelse, være et ønske om at være ”in fashion”. Denne teori om, at der ligger ”noget andet” bag dyrkelsen af digtoplæsninger end individets fascination af den æstetiske oplevelse, synes tydeligt i følgende empiriske uddrag. Her udtaler Ea, der hele vejen igennem interviewet veksler mellem en stor afstandstagen fra kulturen omkring digtoplæsninger og 31 Refererer til en diskussion hun har haft med nogle venner tidligere på dagen. ”Luksushipsters” henviser til en svært definerbar gruppe af mere eller mindre velstillede unge mennesker, der dyrker den underspillede smarte, hippe og ikke mindst undergrundsmæssige kultur (Larvsen 2011). Retrospekte, ønsket om at være unik og en distancering fra mainstream kulturforbrug, står i vores øjne centralt hos hipsteren. 46 af 60
efleksioner over hvorfor hun alligevel gentagne gange har været til digtoplæsningsarrangementer, sig omkring, hvorfor hun ser, at folk går til digtoplæsninger: Ea: ”Ja. Jeg forstår det godt. Og jeg kan da også selv føle nogle sus af glæde ved sådan nogle øjeblikke. Men det er også bare meget, altså, at sætte sig selv i scene. Og komme og sige bagefter; ”jeg har været til det og det og det her”. Det måske bare min egen, sådan, jantelovsholdning, der synes, at det sgu er lidt latterligt.” Interviewer: ”Så du mener at der i hvert fald er nogen, der kommer for at blive set eller ”se nu mig”?” Ea:” Ja.” Interviewer: ”Okay”.(Ea l. 380-386). (…) Ea: ”Altså, der er sådan meget ”kom og se, vi dyrker det her sammen” eller, ”kom og se, jeg dyrker dette her”. Ja altså, man sidder der og er et ‘jeg’ for sig selv, men man prøver at have et eller andet fællesskab. Det er totalt mærkeligt, ik’, på en eller anden måde.”(Ea l. 393-395) Ea peger i ovenstående passage på, at en del af det at gå til digtoplæsning, er forbundet med et ønske om at iscenesætte sig selv på en bestemt måde. Dette kan således knyttes til Blumers begreb om, at man bruger modiske objekter til at kommunikere visse tegn om i sig selv, hvor digtoplæsning her bliver iscenesættelse i den forstand, at det er noget, man bagefter kan komme og sige, man har været til – hvilket vi må tolke, at der ligger i vis anseelse i at kunne sige. Rebecca fremhæver endvidere, at hun tror ”der er ret mange mennesker, som gerne vil være typen, der går til digtoplæsning” (Rebecca l. 429-430), hvilket støtter op om denne tolkning af, at der er en vis popularitet i det at gå til digtoplæsning. Rebecca støtter endvidere op om Ea betragtning om, at ”man” kommer til digtoplæsningsarrangementer for at blive set og tilføjer, at det nok ligefrem er ”svært at finde dem, der ikke kommer for at blive set” (Rebecca l. 447-451). Digtoplæsning bliver således en måde at bruge byrummet på, hvor det at blive set i netop dette byrum, bliver efterstræbelsesværdigt. At kunne sige, at man har været et bestemt sted og hermed gøre opmærksom på, at man er en del af et særligt miljø, synes at udgøre et incitament for at deltage i digtoplæsningsoplæsningerne i sig selv. Dette lægger sig på af Blumers antagelse om, at man dyrker et bestemt objekt for at kunne sige at man er en del af noget – nemlig moden. Her er bevæggrunden for at dyrke digtoplæsningen selve det ”at blive set” på det rigtige sted. Digtoplæsningsdyrkelsen bliver i denne optik et kalkuleret og intenderet brug af et symbol, der giver individet anerkendelse. Dette ligger sig op af Blumers forståelse af, hvordan individer bruger modiske objekter, og vi forstår herudfra, at der i dyrkelsen af den æstetiske oplevelse er tale om ønske om at være ”in fashion” i dette miljø. 47 af 60
Page 1 and 2: Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13 and 14: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19 and 20: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 21 and 22: gælder for vores brug af hermeneut
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31 and 32: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55 and 56: mulighed for at nuancere og komplet
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?