Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

Det, vi her ønsker at klargøre, er, hvordan der etableres en kollektiv beruselse 7 eller bevidsthed i
sociale interaktioner i forbindelse med digtoplæsningen. For at forstå denne etablering, er det
dog nødvendigt at belyse de præmisser eller forhold, der ligger til grund for et veludført
interaktionsritual; de såkaldte ”rituelle ingredienser”.
Første ingrediens er, at deltagerne, ved eksempelvis en digtoplæsning, er nødt til at være
fysisk tilstede i samme setting, før en kollektiv beruselse er mulig. Argumentet er, at kroppe i
samme rum, giver mulighed for reciprokt at påvirke hinanden – en mulighed, som ikke på
samme måde lader sig gøre over afstande 8 (Collins 2005:33ff, 48).
Anden ingrediens er adskillelsen mellem den gruppe eller forsamling af mennesker, der
udgør ritualet, og de, som er ekskluderet fra oplevelsen. Denne barriere kan både være
materiel og immateriel. Pointen ligger i, at for, at der kan etableres en følelse at være del af
noget unikt eller specielt, må der være en bevidsthed om, at det var os, der oplevede suset og
ikke de andre. Magien udebliver hvis ”alle” er en del af ritualet, eftersom følelsen da ikke
længere ville være noget specielt 9 (Collins 2005:48).
Tredje ingrediens i det veludførte interaktionsritual er, at der skal være et fælles punkt for
opmærksomhed: De deltagendes blikke skal være fæstnet i samme retning, eller mod samme
genstand og/eller mål. Hvis de havde rettet deres opmærksomhed i hver sin retning, var der
ikke noget udgangspunkt, hvorom de kunne danne en fælles stemning eller følelse (Collins
2005: 79).
Sidste ingrediens er, at de deltagende skal føle den samme stemning (opstemthed, tristhed,
henrykkelse etc.), før den kollektive beruselse kan opstå (Ibid.:48).
De forskellige ingredienser påvirker hinanden, men især den vekselvirkning, der sker mellem
tredje og fjerde ingrediens er væsentlig, fordi der konstant foregår en feedback-mekanisme
mellem det output, deltagerne af ritualet får fra deres fælles fokus, til den perception, hvorfra
den enkelte danner sin stemning (Ibid.).
7 Collins låner begrebet af Durkheim, der i sin religionssociologi, ønsker at vise, hvordan rituelle tilbedelser
af ”hellige objekter”, inden for et religiøst fællesskab, kan udløse en kollektiv energi eller beruselse blandt
deltagerne af ritualet (Durkheim 2001:171; Collins 2005:35ff).
8 Collins går i sin teori også ind i overvejelser omkring muligheden for social påvirkning adskilt af rum,
hvilket dog ikke er relevant for opgavens fokus.
9 Dette betyder dog ingenlunde, at et interaktionsritual kun lade sig gøre i små lukkede forsamlinger.
Collins pointerer, at store demonstrationer, sportsbegivenheder osv. også kan udgøre et interaktionsritual
(Collins 2005:50).
14 af 60