Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

æstetiske oplevelse blev herudfra karakteriseret ud fra både individuel og kollektiv beruselse, forstået på den måde, at den kollektive beruselse forstærker den individuelles i oplevelsen. I analysens anden del så vi nærmere på individets motivation for at dyrke den æstetiske oplevelse og fik herudfra opstillet to forklaringsmodeller. Ved brug af Schiermers teoretiske apparat skal motivationen for dyrkelsen af digtoplæsninger findes i attraktionen efter eller kærligheden til indholdet i det modiske objekt, der her er essensen i den æstetiske oplevelse. Ifølge Blumers teori, hvorudfra vi opstillede anden forklaringsmodel, er deltagernes søgen efter denne æstetiske oplevelse udelukkende udtryk for et ønske om at tilhøre det avantgarde miljø, hvori digtoplæsninger i København dyrkes. Disse to teoretiske oppositioner i forhold til, hvorfor nogle vælger at gå til digtoplæsninger og hvorfor, der synes at være en stigende popularitet i forhold hertil, vil vi diskutere i det følgende. 50 af 60
9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE NICHE? Hvis vi kigger på den todeling, der er kommet frem i analysen, ligger der foruden den teoretiske også en bagvedliggende metodisk todeling. Her bliver det klart, at hvor vi har brugt en fænomenologisk tilgang, har vi fået sansemæssige beskrivelser af fænomenet, og at vi på baggrund af disse har opnået en forståelse af, at det er selve den æstetiske oplevelse og herunder den kollektive beruselse, der udgør deltagernes motivation for at gå til digtoplæsning. I den anden del af analysen, hvor vi anvendte et hermeneutisk perspektiv, lagde vi vægt på informanternes refleksioner over og tolkninger af lyrikmiljøet. Herudfra fik vi det indtryk, at digtoplæsningen dyrkes på baggrund af et ønske om at tilhøre miljøet og den socialitet, der ligger omkring digtoplæsningen. Der tegner sig derfor et lidt tvetydigt billeder af, hvad der driver digtoplæsningsdeltagerne. Spørgsmålet er derfor nu, hvordan disse motivationer står i forhold til hinanden. Det vil vi diskutere i det følgende. Med udgangspunkt i vores, af Blumer inspirerede fortolkningsramme, hvor deltagerne forstås som reflekterende og kalkulerende aktører, følger det, at digtoplæsningen dyrkes på baggrund af et ønske om at være ”in fashion”. Motivationen for at dyrke digtoplæsninger er i denne optik ikke at opnå en personlig og sansemæssig æstetisk oplevelse, men snarere at bruge oplæsningsarrangementerne som en arena, hvormed deltageren med sin tilstedeværelse, ønsker at kommunikere at han/hun er en del af miljøet – med den anseelse som følger. Dette ønske om at være ”in fashion” og tilhøre forfattermiljøet, som informanten Adam benævner det (Adam l. 261-263), eller være ”typen, der går til digtoplæsning”, som Rebecca formulerer det (Rebecca l. 429-430), går i denne optik forud for fascinationen af selve det modiske objekt - den æstetiske oplevelse. Hvis vi vender blikket mod den fortolkningsmodel, der tager udgangspunkt i Schiermers teori, er ovenstående forståelse af motivationer for at deltage i digtoplæsninger, for instrumentel. Der er i Schiermers forståelse hverken tale om en reflekteret eller kalkuleret brug af modeobjektet. Motivationen for dyrkelsen skyldes derimod en oprigtig og dybtfølt kærlighed til ”det fede objekt”, hvilket empirien viste i første del af vores analyse. Fordi det sociale – ”den kollektive beruselse” - ligger som en immanent del af objektet, bliver socialitet og modisk dyrkelse umulig at adskille. Vores undersøgelsesobjekt, digtoplæsningen, adskiller sig med det sociales centrale betydning fra det felt Schiermers teori oprindeligt er tænkt appliceret på, idet vi bruger modebegrebet i bredere forstand ved at have analyseret en social situation som et modisk objekt. Dette medfører, at vores empiriske analyse tilføjer et socialitetselement til forståelsen: Forførelsen af objektet går forud for ønsket om at tilhøre en bestemt gruppe, men ud fra det 51 af 60
Page 1 and 2: Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13 and 14: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19 and 20: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 21 and 22: gælder for vores brug af hermeneut
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31 and 32: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35 and 36: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 37 and 38: 7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55 and 56: mulighed for at nuancere og komplet
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?